BLOG by CETRiNE CAROLiNE LiV BOES BLiSØE

Så fuldt bookede dage, lige nu, er yndlingsarbejdsdage, i min verden.

Overskrifterne i mine sessioner i denne uge er bl.a.:

Jeg mindes et godt menneske. En dejlig og omsorgsfuld kæreste. Og en mild og kærlig far.

Min Morten, som druknede ved Helnæs, for i dag 26 år siden.

Midt i, med stor passion at være igang med at udleve sin store drøm og passion, at blive og være dykker.

En forårsdag hvor solen bare skinnede, lige som i dag.

Hvor den chokerende virkelighed, viste sig, intuitivt i mit indre, i løbet af dagen, efter ulykken var sket (ved middagstid).

I form af tanker som bl.a.: ‘Hvad skal jeg sige til min 2 årige Mette, hvis hendes far aldrig kommer hjem igen ..?’

I form af tanker som bl.a.: ‘Hvad skal jeg sige til min 2 årige Mette, hvis hendes far aldrig kommer hjem igen ..?’

Ikke at jeg ikke havde tænkt sådanne tanker on and off, tidligere. Jeg havde en for stor tendens til at bekymre mig, på forskud, dengang.

Men tanker om Morten og mit liv med ham og børnene, og min taknemmelighed, for det gode vi havde sammen, stimlede ligesom op, i mit sind, den eftermiddag, og tidlige aften.

Hvor beskeden om Mortens ulykke og druknedød, først blev mig reelt givet, som et lyn fra en klar himmel, samme aften, af Søværnets øverstkommanderende, som bankede på døren til vores lejlighed, mens jeg, på en ellers hel almindelig fredag aften, var ved at give vores dengang to små børn, Jacob på 9 mdr. og Mette på 2 år godnatmad, ved syv-tiden.

Jeg blev stående. Jeg reagerede. Jeg var i chok.

Overboen spillede den nat på repeat, John Mogensen: ‘Når Vor herre slukker livets flamme …’, ‘.. og vi må forlade denne jord ..’, ‘.. så tag … med ind i himlen ..’ Jeg husker ikke alle ordene, men det var disse der indprentede sig dybt i min sjæl og mit sind, den nat – hvor jeg selvfølgeligt ikke fik sovet ret meget. Det var en af mange særlige synkroniciteter, som fandt sted i disse dage, (ja altid, når vi er åbne for det) og som gav mig en forstærket tro på og oplevelse af, at vi alle er forbundne og lever i en større sammenhæng og helhed.

Jeg fik livet med vores to små guldklumper, til at gå videre. Fra første færd. Lige der. Der var ikke andet at gøre, i min verden.

Trods sorg, savn, afsavn, udfordringer, smerte, ..

Men med vedholdenhed, og viljen til at få det bedste ud af alt, selv det sværeste.

Og med fantastiske bedsteforældres uvurderlige hjælp og udstrakte hænder.

Så mange år er gået siden hen. Fyldte med læring og berigende øjeblikke. Af liv.

Mine elskede børnebørn, som også er hans. Har en mild og kærlig morfar i himlen.

Jeg mærker og ved at du er en der gennem livet, og altid i mit hjerte bor.

(Tak for lån af små vendinger, som kom til mig, fra ‘Forårsdag’, Anne Linnet og fra ‘Et hav af udstrakte hænder’ Søren Huss. Den sidste blev spillet til min lillebror Anders’ begravelse, sidste år. Den første var en af mine yndlingssange, mit første forår, med Morten).

Tak for livet.

Kærligst
Cetrine ❤

Gør klar til min arbejdsdag, med online kursus i formiddag.

Og med klient-sessioner i eftermiddag, med overskrifter som:

Sessionerne foregår på grund af COVID-19, i øjeblikket mest over Skype, telefon, FaceTime eller Zoom. Få sessioner foregår, i mit store klinikrum, uden fysisk kontakt, og med mindst to meters fysisk afstand, imellem klient og mig, med håndsprit, ekstra rengøring og ekstra udluftning.

Blev fuldstændig berørt, da jeg åbnede et brev, som lå i min postkasse her til formiddag, og fandt et fint gækkebrev inden i.

Selve det at finde et fysisk, håndskrevet brev, i sin fysiske postkasse, nu om dage, er jo nærmest nostalgisk.

Jeg havde en klar fornemmelse af hvor det kom fra, men ‘gættede’ det selvfølgelig ikke, lige med det samme, da jeg snakkede over FaceTime med min elskede datter og mit elskede 3-årige barnebarn ..

Vi skulle også lige omkring dukken med dukker inden i, babushka-dukken og andre ting fra mormors gemmer, som vi også var omkring, over FaceTime i sidste weekend, i disse corona-tider, hvor vi holder noget afstand, fysisk.

Så nu skylder jeg min søde Elin-mus et påskeæg.

Kærligst
Cetrine ❤

Jeg deler nogle glimt af mine refleksioner og minder med dig, om tabet af min lillebror sidste år ..

.. Og det er som alt andet her på min side, selvfølgelig fuldkommen frivillig læsning. ❤

Sidste år oplevede jeg det, som jeg var så ængstelig for som barn; nemlig at miste nogen af mine nærmeste, eller at der skulle ske dem jeg elskede noget slemt.

Vi skulle begrave min lillebror, som jeg aldrig i min vildeste fantasi havde forestillet mig, var noget, jeg skulle opleve, hverken som barn eller voksen.

(Selvom han faktisk det sidste lille halve år af sit liv, var blevet diagnostiseret med sygdommen, bipolar lidelse, som især tager livet af en høj procentdel af mænd der har sygdommen. Det vidste jeg. Det havde jeg læst. Men læst hen over. For det var bare ikke med i mine beregninger at min lillebror Anders, med sin lille smukke familie, og med din fysiske så vitale natur, kunne være en der tog livet af sig. Jeg ventede jo ‘bare’ på at han skulle få det godt igen. Ligesom da han tidligere havde fået det godt igen, efter svær depression, og dengang også godt hjulpet at mig, i det samtale- og psykologisk forståelsesmæssige).

Jeg var tidligt oppe, også sidste år, på denne dag. Spiste morgenmad sammen med min kæreste.

Genboen hilste over vejen, da vi var på vej ud i bilen, og kommenterede på min kærestes tøj, noget i retningen af: “Du har fået det pæne tøj på, på en hel almindelig hverdag ..”

En hel almindelig hverdag. Ja, i hans verden, og helt forståeligt – men ikke i min.

Vi kørte til Jylland. Og jeg kan huske at jeg sagde til min kæreste, at det var dejligt at være på tur sammen, at være på vej sammen.

Men, at grunden til at vi denne onsdag var på vej sammen, på ‘en hel almindelig hverdag’ ikke var ønsket eller god.

Min lillebror var noget så uvirkeligt, som død. Min lillebror skulle noget så uvirkeligt, og på samme tid noget så håndgribeligt, som begraves.

Vi kom til kirken. Og jeg gik derind. Og som en gave, midt i sorgen, havde jeg lidt uplanlagt tid med min lillebror, oppe ved hans kiste i kirken, inden nogen andre begyndte at komme ind i kirken.

Det var og er jeg glad og taknemmelig for. Det var en lille kort stund, jeg blev givet der, alene med Anders, som det nu kunne være. I stilhed. En lille stund alene med ham, som vi har haft så mange (men nu ikke nok) stunder og øjeblikke og timer og snakke sammen, bare ham og mig. Eller ham og mig i en nærværende snak om noget, som interesserede os begge, eller var vigtigt for en af os, eller noget vi lavede sjov med, mens resten af familien familiedede (måske et selvopfundet ord ..) videre.

Jeg ser stadig klart for mit indre blik, mine forældre, mine børn, min søster, min svoger, min svigersøn og mine nevøer komme gående værdigt, sammen, op til kirken. Mørkt klædt. Men levende og nærværende og tilgængelige. Tak.

Efter den smukke og berørende begravelsesgudstjeneste, med smukke sange, tårer, gråd, tanker, taler, snøft, blomster, mennesker, minder og musik, var jeg sammen med, blandt andre nære; min far og min lillesøster, til at bære kisten med min lillebror ud til graven. Og, da jeg skulle slippe kisten, sagde min stemme, som også var min indre lille piges stemme, der kom frem, helt spontant: “Det er min lillebror – det er MiN lillebror” …

Et erkendelses øjeblik, af mange. Et erkendelses skridt. Et farvel. Den sidste gang jeg bar ham. Et helt fysisk sidste slip. En helt fysisk, hånd-gribe-lig erkendelse af, at måtte slippe ham, min lillebror, i dette liv, nu.

Hvor er og var jeg heldig, og velsignet, i at have den smukkeste datter, min Mette, lige der, gribende mig i en omfavnelse. Og ikke at jeg ikke allerede havde grebet mig selv. For det havde og har jeg for længst, i bred og dyb betydning. Men altid en gave, er det, også at blive grebet af et andet menneske. Og så af min egen datter. Vi har gjort nogle meget essentielle ting godt.

Senere, efter den smukke ceremoni, ved graven. Og de mange kære mennesker der var mødt op, for at sige farvel til Anders, var jeg sammen med min søn, Jacob, den sidste der forlod Anders’ grav.

Ikke fordi det skulle være sådan. Men fordi det blev sådan. Og fordi jeg tidligt i livet har erfaret og lært, at der er ting vi ikke kan gøre om.

Og så kan man lige så godt blive, og være i, og tage ind og erkende, det der er, som er nu, og som ikke kommer igen.

At være med og omfavne det der ér.

Vi sad stille på kanten af min lillebrors grav. Da alle andre var på vej væk, eller gået. Snakkede lidt, var stille. Og sagde farvel, der. Helt jordnært.

Min søn, som jeg også stod med, på randen af hans fars og min kærestes grav, 25 år tidligere. Dengang Jacob var en lille sprællende, livfuld 9 måneders baby på min arm.

Midt i mødet med det uigenkaldelige liv, i mødet med en nærtståendes død.

Graveren kom og sagde, at nu skulle han snart til at dække jord på graven. (Han var jo på arbejde, en måske helt almindelig hverdag – i hans verden).

Og så måtte det jo være sådan.

Det tror jeg også at Anders ville have sagt, og givet mig ret i, med et et glimt i øjet, med et varmt og nærværende smil, blandet med jordnær alvor og seriøsitet. Sådan kendte jeg ham mest.

Kærligst
Cetrine ❤

En klients første oplevelse af en FaceTime session hos mig.

TESTiMONiAL:

“Det var virkeligt rart at snakke med dig over FaceTime. Jeg var ellers som udgangspunkt skeptisk over, hvordan det skulle gå, når jeg også har min datter hjemme. Men det var rigtig godt. Og vi kom omkring mange vigtige ting, som også vores nuværende isolerede situation, kaster lys på, som gamle og nye problematikker der kommer op, i en tid, hvor jeg også arbejder på at leve efter nye sunde og selv-valgte værdier. Og så var der et ekstra meget positivt aspekt i at have dig ‘med hjemme hos mig’, via FaceTime, at du kunne få et glimt af min lille datter, se lidt af hvor vi bor, vise dig noget i min indretning, som vi havde talt om, vise dig et billede jeg har malet. Jeg var meget lettet efter sessionen med Cetrine, som jeg også har oplevet det, når vi mødes i hendes klinik. Næste gang skal helt klart også være over FaceTime. Der er også noget selvomsorg i at kunne lave mig et hyggeligt hjørne herhjemme, med lammeskind i stolen, som inde hos dig, men at kunne blive her i mine egne rammer.”

– 30-årig kvinde, alenemor og studerende –

Mine sessioner i dag, med skønne mennesker, som ønsker positiv udvikling i deres liv, havde overskrifter som:

Mine sessioner, som jeg altid elsker, fordi jeg elsker det positive bidrag de skaber i menneskers liv, har i dag overskrifter som:

 

Mine sessioner med de dejligste mennesker, som dig og mig, havde i går overskrifter som:

Kærligste tanker til dig,
fra Cetrine ❤

Nyder tid til stille tid, med mig selv.
Sørger du for stille tid til dig? 

Stille tid med mig selv.

God tid til væren og gøren, i mit eget tempo. Det næres min krop og min sjæl ved. 

Organisk tid kalder jeg det, når jeg giver mig tid og ro til at mærke mine behov, og handle ud fra mine behov og ønsker, lyst og ulyst; ud fra min energi, og i retning af mine sunde værdier. Uden at skulle forholde mig til andres behov og ønsker, for en stund.

Jeg vælger at se det som en gave, i min verden, som introvert af natur, at være givet, og selv at have valgt en del alene tid, i øjeblikket.

I dag er dog min i forvejen selvvalgte mandags-klientfridag, som jeg har givet mig selv, hver mandag, siden sommerferien 2019.

Og, selvom der også er afsavn og usikkerhedsmomenter, forbundet til corona-krisen, som kan vække eksistentielle temaer, hos mig som hos dig, så vælger jeg at nyde, at der også er noget restitution og stressreduktion for mig, i det at have mere tid til at mærke og følge mine egne behov mere tæt.

Det er noget jeg i forvejen er god til, og trænet i, igennem mange år. Ligesom jeg også underviser i det og har lært det fra mig, til tusindvis af mennesker, i mit arbejde, igennem mange år, blandt andet via Mindfulness og Organisk Psykoterapi

Alligevel kan jeg godt selv, i nogen sammenhænge, have en tendens til at tilsidesætte egne behov for andres, (når der er krise, når der er konflikter eller optræk dertil) på den uhensigtsmæssige måde, for min energi. Et gammelt mønster hos mig, som jeg arbejder med at ændre, og tage mig omsorgsfuldt af, og som stammer helt tilbage fra min barndom. Jeg kan fortælle om det en anden gang.

Der skal gerne være en sund balance, imellem at give og modtage, internt i os selv, og eksternt i vores relationer.

Men jeg mærker, på trods af usikkerhedsomstændigheder, i denne corona-tid, som af natur er potentielt stress- og angstfremkaldende (og der er jo altid noget vi kan være usikre omkring – corona-krise eller ej – når vi bevidst eller ubevidst vælger dét fokus), at min krop og mit sind og min sjæl får noget restitution, fordi jeg bevidst vælger det, bevidst vælger at være og gøre tingene på en for mig nærende måde; bevidst vælger at være med tillid og taknemmelighed i nuet, i kroppen.

Et sted tiltrængt, efter mange års, sparsom fritid, som soloselvstændig og alenemor. 

Så jeg vælger som i andre kriseperioder i mit liv, at benytte tid til at skabe ønskede justeringer, anvende muligheden for læring, at tage nye bevidste, nærende skridt, udvikle mig og mit koncept, og tage noget mere af min egen medicin.

Livet er et langt eventyr og vi ‘skriver’ det jo dybest set selv og vælger selv, som voksne mennesker, hvordan vi kreérer og lever det – nærende eller tærende – i sundt flow med, eller i modstand mod omstændighederne. 

I vores måde at tænke og forholde os, føle, være og handle, fra øjeblik til øjeblik.

Hvad vælger du, lige nu?

Og er det du vælger nærende og støttende for dig?

Det håber jeg.

Og sig som altid til, hvis du har brug for min hjælp.

Jeg er lige her.

Kærligst
Cetrine ❤

Der sker, det vi forestiller os mest. Det vi fokuserer på vokser.

Vælger du frygtens, dommenes og bekymringernes vej?

Eller vælger du tillidens, kærlighedens, de vise visioner og handlingers vej?

Jeg var ængstelig og bange for at miste, mine kære; som barn, som ung, og som ung voksen. Jeg havde ret ubevidst, og præget af min opvækst, valgt bekymringernes vej ..

Indtil den dag jeg mistede min kæreste, som også var far til mine dengang to små børn.

Derefter udviklede jeg tænkningen, at: ‘Intet nyt er godt nyt’, som er en langt mere beroligende og nærende tankegang – ikke mindst i relation til mine børn, da de var små, da de var teenagere og nu hvor de er voksne.

Jeg skal nok få besked, hvis der er noget jeg skal vide.

Jeg er som du sikkert har læst eller hørt om før, en der både har oplevet virkeligt svære livsomstændigheder, og så er jeg en der elsker at finde løsninger; udvikle mig og andre; gøre noget ved tingene; at få det bedste ud af det der er; at lære af og finde GULDET i det vi støder på af udfordringer i livet; at fordybe mig; at se sammenhænge; at se og få og hjælpe til nye indsigter, ny forståelse og ny viden.

Jeg har oplevet Søværnets øverstkommanderende stå udenfor min dør, i uniform og med sin kasket under armen, en fredag aften i april 1994 – hvor jeg intuitivt, inden da, om eftermiddagen, med vores to små børn i bilen, på vej hjem fra min 2-årige Mettes dagpleje, havde tænkt tanker som: ‘Hvad skal jeg sige til Mette, hvis hendes far ikke kommer hjem igen?’ Det, blandt andre tanker, beskæftigede mig, i timerne efter hans drukneulykke, men inden beskeden om ulykken reelt nåede frem til mig, via Søværnets befalingsmand, som først bankede på min dør, der syv timer senere.

Men, jeg havde ofte tænkt, i årene med min kæreste Morten, (fra jeg var 20 – 25 år), at jeg var bange for at miste ham. Jeg var, set i bakspejlet, alt for præget af ængstelighed, frygt og ubehandlet angst.

Når jeg holdt om ham, inden han for eksempel skulle gå til toget, for at tage på arbejde, tænkte jeg tanker som: ‘Jeg håber ikke at det er sidste gang …’ – Og så mistede jeg ham, rent faktisk.

Jeg var meget glad for ham. Og det er jo sådan, at jo gladere vi er for nogen eller noget, jo større en potentiel angst eller frygt, er der også med på sidelinjen – som det for nogen (og for mig engang) kan være en kunst ikke at lade sig spinde ind i.

Det sidste jeg så ham gøre, mens han levede, og som jeg værdsatte, sød, blid og den omsorgsfulde kæreste og far, som han var. Var at komme ind til mig i soveværelset, med den supplerende sutteflaske til 9 måneder gamle Jacob, som jeg lå og ammede, dér en tidlig torsdag morgen, i april 1994.

Han gik ud af døren, for at tage toget til sit arbejde, og kom aldrig levende tilbage.

Det varmede at han også den morgen, ligesom så mange andre morgener, havde skrevet en lille lyserød postit seddel, som lå til mig på vores køkkenbord, hvor der stod: “Husk at jeg elsker dig! Og Mette og Jacob! Din Morten”

Jeg skriver dette til eftertanke …

… og fordi jeg reflekterer over, i disse dage, hvor mange mennesker i hele verden føler sig eller er i krise, på grund af corona-virus:

• Hvad var udledt af min bekymringstænkning, som manifesterede sig?
• Hvad var min intuition?
• Hvad var min livslæring og deraf en del af mit livsformål og sunde bidrag til verden i det?
• Hvad lærer du af denne krise?
• Hvad lærer jeg?
• Hvad er gaven? Hvad er GULDET?
• Hvad har du lært af dine tidligere kriser? Og/eller andre vanskeligheder?

Der er altid værdifuld læring at hente i selv de største kriser, konflikter og vanskeligheder, hvis vi er åbne for at finde og se læringen, ja GULDET i dem.

Numerologien kan være med til at pejle os ind på vores livslæring og livsformål.
For eksempel er jeg 7’er. Jeg er født d. 16. 8. 1968. (1+6=7).

Ganske kort for nu, så er en 7’er numerologisk blandt andet meget spirituel, sensitiv, fintfølende, intuitiv, clairvoyant, har evner for at være terapeut og healer, er åben, engleagtig. 16 er ‘Det knuste hjertes tal’. Det handler om tab; om at miste, og det handler om en livslæring som er en livslektie, med potentiale for at udvikle et stærkt berigende livsformål, på netop dette område. For én med grundenergien 7 og en supplerende grundenergi 16, handler det om, at have evner for at heale sig selv og andre mennesker på baggrund af sine egne smerter, tab og sårbarheder. Det handler om at når hjertet er blevet knust, så er der billedligt talt kommet sprækker i det, som healende lys kan trænge ind igennem, og som lyset kan skinne og stråle ud igennem. Det er en livslæring, som også er en livslektie. Når jeg har lært den og bragt mig selv igennem den, fået den rette hjælp, behandling og støtte til det, kommer jeg mere vis ud på den anden side. Der har jeg så mulighed for at bidrage til andre menneskers liv, med den læring og visdom og livsindsigt, som jeg som sjæl en gang har linet op til.

Sådan er det for os alle, på hver vores særlige måde. Læs mere om numerologi Læs mere om at finde dit livsformål  

Mit livsformål, som jeg er og har været, godt igang med at udleve, via mine ydelser, terapeutiske forløb, uddannelsesforløb og behandlinger i min praksis, siden 1999, giver dyb og værdifuld mening, i min og i andres verden, hver eneste dag.

Da jeg startede min klinik i 1999, ville jeg ikke andet end det, rent arbejdsmæssigt. Jeg ville være privat praktiserende psykoterapeut, så det var det jeg fik manifesteret. Jeg investerede i masser af professionel sparring og støtte og jeg var vedholdende og passioneret. Jeg forestillede mig, visualiserede, havde sommerfugle i maven, glædede mig til og over, hvordan det skulle være og hvordan der skulle se ud i min klinik; hvem jeg var som terapeut – mig selv; autentisk. Hvor det skulle være, i mit hus, med mine, dengang stadig to små børn, på 6 og 7 år, (som jeg var alene med, igennem hele deres opvækst) omkring mig. Hvad jeg ville bidrage med. Hvordan og hvorfor. Jeg handlede på det, i mange, mange steps, og på rigtig mange niveauer. Tog uddannelser, efter min Pædagoguddannelse, som Organisk Psykoterapeut (5-årig efteruddannelse), Spirituel Facilitator. Og kurser, indenfor Meditation, Healingsmassage, Psykodrama, Systemisk Familieopstilling, KST – Kranio Sakral Terapi, Reiki Healing, m.v.

Mit hjerte var, som lille bitte, oprindeligt så åbent. Og så lukkede det sig, jeg stivnede i min væren, i angst, i følelsen af ikke at være god nok, men forkert, i lavt selvværd, på grund af mit indre barns ubevidste savn og oplevelser af svigt og følelsesmæssige sår, i vigtige og nære relationer. Ikke fordi nogen ville mig det ondt. Men fordi jeg ikke blev mødt på måder, som havde været helt ideelle til at opbygge mit selvværd på en sund måde. Og sådan er og har det været for rigtig mange.

Jeg genkender mig selv i eventyret om den grimme ælling. Som min faster Jette interessant nok, netop i dag læste op på FaceBook.

Da jeg mistede Morten, blev der endelig anledning til, og det blev legalt for mig, dér i 1994, at have en grund til at komme til psykolog. 

Sidenhen gik jeg i flerårige intensive organiske psykoterapeutiske forløb, samt flere andre interessante holistiske behandlingsformer. Jeg opdagede mere og mere – og blev mere og mere bekræftet i, hvad jeg virkeligt brændte for, nemlig alt hvad der handlede om psykoterapi, selvudvikling, sundhed, trivsel, spirituel og relationel udvikling Se mere her  

Det vi forestiller os mest, er det der sker.

Det vi giver næring til og fokuserer på vokser.

Det er som at så tankefrø i vores underbevidsthed, som får lov til at spire og vokse og gro. Vores underbevidsthed skelner ikke imellem, hvad vi tænker og forestiller os, og hvad vi oplever og udlever i verden omkring os.

Så det er virkelig vigtigt, hvad vi fodrer vores underbevidsthed med. For det kan både komme os til stor gavn og være virkeligt berigende. Og det kan omvendt komme til at sabotere tingene for os – og alt muligt der imellem, bevidst og ubevidst.

Det er som at sætte spor, at skabe stier og betræde veje, med vores tanker og følelser, der kan blive til hovedveje og motorveje. I hjernen, i sindet, i underbevidstheden, i kroppen, i vores gøren og væren, med os selv og andre.

Så vær opmærksom på, fra øjeblik, til øjeblik, billedligt talt, at tage skridt, at så og gøde tankefrø og følelser, der skaber veje og frodige planter, i dit liv, som nærer og støtter, dig og verden.

Jeg har med tankens og tillidens, forestillingens, følelsernes og handlingens kraft, bl.a. manifesteret tøj, boligindretning, mit hus, og min klinik, (som jeg selv har tegnet og fået bygget), i efteråret 2013. Nye klienter, når jeg har plads til det. Mine biler – jeg har kun haft én af gangen. Mit sommerhus, sidste forår.

Jeg ved og har tillid til, at jeg gør det arbejdsmæssigt, som jeg er allerbedst til. Det jeg elsker og er dybt passioneret for. Jeg ved og har tillid til, at jeg er god til mit arbejde. Jeg har tillid til og derfor også erfaret, at jeg altid er godt booket, og lever godt og trygt af min forretning, fordi jeg bidrager med dybdegående værdi til menneskers liv. Dette gør jeg på mange vigtige livsområder, både i gode tider og i krisetider. Og når jeg har tillid til det, så er det dét der sker. Så er det det jeg manifesterer.

Mit vendepunkt fra lavt selvværd og rollen som ‘den grimme ælling’ kom i momenter. Men kom især da jeg begyndte at blive set rigtigt. Via genkendelse i litteratur jeg læste. Via det at blive set og mødt og taget alvorligt af gode lærere og af gode terapeuter og medstuderende.

Der har været SÅ meget læring og værdi i det hele, så alt er og har været, lige som det skulle være.

Det har i mange år givet mig ro, at tro på at jeg som sjæl selv har valgt at lære nogle ting i dette liv, og at det er det jeg er igang med, hele livet, og at det hele kan komme, er kommet og kommer mig selv og andre til gode.

Jeg har arbejdet inderligt fokuseret og passioneret i min praksis, samtidig med at jeg har navigeret igennem personlige kriser:

• Sorg over tabet af min kæreste og børnenes far.
• Manglende tid til virkeligt at sørge og restituere, fordi livet bare skulle gå videre, med to små børn.
• Stress og vedvarende belastning i at være alene forsørger, og mor til to børn, igennem hele deres opvækst.
• Mobning jeg har været udsat for, på arbejdspladser, i pædagogfaget. Og på et onlineforløb, jeg deltog på for nogle år siden.
• En fyrring fra et job, jeg virkeligt var overbelastet og stresset i – og selv burde have sagt fra i.
• Krisen, min lille familie var i, da min datter omkring 16-års alderen var indlagt med en svær depression og atypisk spiseforstyrrelse, som psykiatrien til dels opgav, eller slap os i, på et meget kritisk tidspunkt. Og, at min datter og jeg så selv fandt en vej, godt støttet af andre vigtige voksne, som min datter havde eller fik en tryg tilknytning til.
• Min egen anoreksi, som kom til overfladen igen, i samme periode.
• Støtte til min lillebror, i en lang periode, efter 2010, hvor han havde sin første svære depression, og fik psykiatrisk behandling og var indlagt.
• En periode med udbrændthed.
• Finanskrisen.
• Tabet af min lillebror, da han sidste år, på grund af bipolar lidelse begik selvmord.
• Parforholdskriser og -udfordringer.

I alle årene har jeg ikke forestillet mig andet, end at jeg selvfølgeligt fortsatte mit arbejde med klienter i klinikken, fordi det giver mening, for mig, og for andre; det bidrag jeg yder her.

Der er og har været dyb og vigtig læring, i alle mine egne udfordringer. Jeg har simpelthen lært mig at finde GULDET i selv de største smerter, kriser og udfordringer i livet. Andet giver ikke mening, i min verden. Og det er også noget af det jeg lærer fra mig i klinikken. At se og finde GULDET, og lære og udvikle sig igennem de største udfordringer i livet. Og ikke gå ned med det. Det giver SÅ meget mening og SÅ meget værdi, både til mig selv og andre.

Det vi fokuserer på, og ser for os, vokser.

Så vær, på en mild og venlig måde, bevidst opmærksom på, at det du forestiller dig og fokuserer på, nærer og beriger dig og verden omkring dig.

Sidste år, dagen før min lillebrors begravelse, sad jeg som så ofte, ja dagligt i min verden, på mine klientarbejdsdage i klinikken, i en nærværende, fortrolig, intensiv, for klienterne dybt healende og positivt forandrende familieterapi. 

På et tidspunkt i denne familiesession, handlede samtalen om bekymringstanker, som gik ud på, at faren i familien havde tendens til bekymringstænkning, og at datteren havde samme tendens. Det handlede om at datteren var bekymret for at hendes lille datter, også skulle blive præget af bekymringer. Og med rette, kan man sige. For vores børn og børnebørn lærer og spejler sig jo helt naturligt os voksne – bevidst og ubevidst.

Jeg har igennem mange år opbygget en ekspertise blandt andet i, at reducere eller helt slette bekymringstænkning. Jeg har haft stor succes med det hos mig selv. Og jeg har haft succes med det, med tusindvis af klienter i min praksis.

Så den dag, som var få dage efter at jeg havde fået beskeden om min lillebrors død. Hvor jeg netop havde været og var sammen med min familie omkring denne tragedie og afgørelse, han havde taget, og det chok det var, og savn det stadig er, med bevidstheden om (sat i baggrunden, hos mig, i klientsessionen), at i morgen skulle vi begrave min lillebror. BEGRAVE MiN LiLLEBROR. SÅ UViRKELiGT. SÅ UØNSKELiGT. Så smerteligt. Og SÅ meget min virklighed.

Og samtidig, og faktisk endnu mere, var og er det min virkelighed, hjemmevandt og som en fisk i vandet, at være med, at facilitere dybe individuelle og relationelle processer og samtaler med al verdens skønne, dybe, helt almindelige, helt på hver deres måde unikke, komplekse mennesker, med hver deres LiVSHiSTORiE og livsudfordring, i min klinik.

På et tidspunkt, mens vi i klinikken, under familiesessionen, snakkede om tendensen til bekymringstænkning. Som bekymrede familien. Valgte jeg ganske oprigtigt og naturligt at fremlægge, at … “Dét jo er noget man kan få hjælp til at reducere. Det er noget jeg hjælper og har hjulpet rigtig mange mennesker med igennem tiden.” Hvortil datteren, i familien, (som er i begyndelsen af 30’erne), lidt skeptisk (hvilket egentlig kom bag på mig, fordi hun ellers virkede tillidsfuld i relation til mig) spurgte: “Har du nogen sinde selv haft bekymringer -..?”
Hvortil jeg (og jeg bringer generelt i mine sessioner med klienter, kun oplevelser fra min private verden på banen, når jeg finder det virkeligt relevant, for klienten) svarede at: “Jeg ér netop i en familiekrise, i min egen familie. Og jeg har i øvrigt oplevet en del andre svære ting igennem livet. Så jo, jeg kender bestemt til at have bekymringer. Og jeg kender til at have lært at stoppe dem, så jeg ikke lader min hjerne køre i ring med dem, og tygge drøv på dem. Og få det skidt af dem.”

Dette er bare ét eksempel på at være i krise og være ramt selv, og samtidig at kunne rumme og facilitere andre menneskers healingsproces og frustrationer og bekymringer; at blive i en centrering, i et indre nul-punkt, i min indre krop, i min sjæls kerne.

Jeg fokusere på det jeg ønsker skal ske.

Ja, jeg lærte faktisk på psykoterapeutuddannelsen, at vi ofte er bedre og mere indfølende terapeuter, i perioder hvor vi selv er ramte. Dette oplever jeg bestemt er sandt, når bare jeg sørger for at tage omsorg for mig selv og min egen proces – først og fremmest. På den måde kan jeg give til andre fra en indre overflod.

I alle mulige og (umulige)situationer, har vi altid et valg: Enten at gå frygtens, bekymringernes, mistillidens vej eller at gå tillidens, mildhedens og kærlighedens vej.

Vi sætter, skaber og vedligeholder spor, af den vej vi vælger, fra øjeblik til øjeblik.

Det vi ser for det indre øje, forestiller os, tænker, er lige så virkeligt for vores underbevidsthed, som det vi oplever i den ydre verden.

Tanker påvirker vores hjerne, vores følelser, vores krop, vores handlinger og skaber vores virkelighed.

Jeg har engang, som teenager og som ung kvinde, tænkt de mest uhyggelige og selvdestruktive tanker, som jeg ikke vil gå nærmere ind på nu, men som opstod på baggrund af, at have oplevet at blive talt hårdt til, og ikke føle værdi, men uværdighed og lavt selvværd.

Jeg har igennem terapi fået dybt ind i mine celler, at jeg er værdifuld og dybt elskelig, lige som jeg er.

Jeg er lige som ‘den grimme ælling’ kommet til at se mig selv mere mildt og kærligt, gennem blid og intensiv psykoterapi, ved at blive set af milde og indfølende og forstående øjne, hvilket er dybt healende, og som står i kontrast til, i min barndom og ungdom at havde oplevet, i for høj grad, at blive set på af mors kritiske øjne.

Jeg har selv, overfor mig selv, og igennem alle mine år i klinikken, praktiseret det at se med milde, indfølende og forstående øjne, på mig selv og på mine mange klienter.

Igen og igen har jeg set menneskers skønhed træde frem, for øjnene af mig, som et lys og en klarhed indefra, som stille og roligt kommer til at gennemstråle og -strømme igennem den tyngde, tilbageholdthed, angst, krise, lave selvværd eller hvad end de kom med, og ønskede min hjælp til at forandre. Jo mere de via terapien og nærværet og i det at blive set og anerkendt og æret som dem de er, jo mere kommer de til at stråle, inde fra et sandt selvværd i dem.

Jeg er opmærksom på at jeg er så sensitiv og påvirkelig af toneleje, stemmeføring, kropssprog, mimik, adfærd, indstillinger, meninger, særligt i mine personlige tilknytningsforhold – som voksen, allermest i parforholdet.

Samtidig har jeg i mange år haft en stille og stærk robusthed i min væren, som bare ér – nærmest uanset hvad der sker.

Det er vi alle, mere eller mindre.

Det er vores børn.

Det er børn helt fra begyndelsen.

Og de og vi er blevet påvirket, helt fra begyndelsen af livet.

Af det vi har oplevet.

Af måden vi har oplevet det på.

Vores oplevelser efterlader spor i hjerne, krop, sind, sjæl, nervesystem, rummet, relationer.

Så lad os alle være bevidst opmærksomme på de spor vi sætter og efterlader, fra øjeblik til øjeblik.

I hverdagen og i krisetider.

I vores måde at tænke på.

Som påvirker vores følelser.

Vores hjerne.

Vores nervesystem.

Vores krop.

Vores celler.

Vores handlinger.

Vores relationer.

Vores væren i verden.

Vores vibrationer.

Vores spor i verden.

Fra sekund til sekund.

Skab nærende, smukke, livfulde, sunde, berigende øjeblikke i dit indre.

Så næres du selv sundt.

Så er det den energi og de vibrationer du bringer ud i rummet til dine kære og til verden.

Det samme sker, når vi frygter, bliver urolige, bekymrer os, og, og, og ..

Jeg vil ikke gå den vej med min energi. Den er der rigeligt af i medierne, i nyhederne, som jeg kun meget sjældent har set, igennem over 20 år.

I 1999 var jeg på en måneds intensiv spirituel terapeutuddannelse, i København, hos en amerikansk spirituel psykoterapeut, fra The Light Institute i USA. 

Det var en meget både dybtgående, intensiv, højt vibrerende, for egoet dybt frustrerende, for sjælen og mit oprindelige sunde indre barn, dybt og højt opløftende, oplevelse og træning, meget meditativt, meget forbindende til underbevidsthedens spændende arkiv og fantastiske metaforer og forbindelser.

Efter den tid blev det at se og forholde mig til TV og nyheder, i sandhed en plage. Det belastede mig. Og støjede i mit univers, når fjernsynet blev tændt, når radioer gik.

I det at jeg levede alene med mine to små børn, kunne jeg regulere meget selv. Jeg kunne undgå TV mest muligt. Dog fik de lov til at se børnetime og andre børneprogrammer og film. På det tidspunkt, med min åbne og sensitive natur og sjæl og et såret indre barn, jeg var i dybdegående proces og organisk psykoterapeutisk healing med, var det i min verden nærmest et nødvendigt onde, at det fjernsyn skulle være tændt. Ligesom det skar og støjede i mit indre. Ligesom det skar i mit hjerte, når jeg ikke magtede at være med, og gå i en mere nærværende og rummelig dialog og nærvær med mine elskede to små børn.

Jeg magtede det ikke. Det var som at skulle trække et nærvær og en opmærksomhed ud af mig, hvilket jeg dybt og inderligt ønskede at kunne. Dette forstod jeg fagligt, pædagogisk og terapeutisk helt klart vigtigheden af. Noget, som jeg ikke selv havde fået tilstrækkeligt af, da jeg havde virkelig brug for det, og som jeg nu var igang med at få og få healet gennem dybdegående terapi og min organiske psykoterapiuddannelse. 

Den balance i både at være alenemor til mine to små børn og, at være i en dyb healingsproces af mit indre barn, samtidig med nødvendigheden i at tjene penge, sørge for mad og hus og have og starte som selvstændig, samtidig med (i min verden, ofte drænende) vikarjobs i pædagogiske institutioner og i hjemmeplejen.

Men jeg er her med overskud i dag. Til de rette ting. Til det som nærer mig og andre.

Der sker det vi forestiller os mest.

Så jeg forestiller mig, og tuner ind på den energi i mig som er dybt nærværende, ren og blid og healende at være sammen med for både mig selv og andre, igen og igen. Uanset hvad der sker omkring mig.

Og, jeg sætter mine grænser og siger fra overfor det som dræner og trækker min energi ned. Der iblandt nyheder i medierne.

Jeg arbejder vedvarende med at sætte mine grænser og sige fra overfor adfærd og omstændigheder som ikke nærer mig, og går efter positive energier i mit liv.

Lad os hver især skabe en verden indefra, som nærer os selv og som nærer verden, ægte og autentisk.

Lad os skabe tillidspor og veje.

Det vi fokuserer på vokser.

Det vi forestiller os baner vi vej for sker.

Underbevidstheden hører ikke altid ordet ikke.

Så tænk det, forestil dig det, formuler det positivt, det du ønsker dig skal ske, nu og fremadrettet. Og gør det i nutid. Eksempel: “Jeg er ikke syg.” Erstattes med: “Jeg er sund og rask.”

Skab dit selvbillede og din fortsatte LiVSHiSTORiE lige som du ønsker dig den.

I tanke, følelse, krop, ord og handling.

Der sker det vi forestiller os mest, i vores indre og ydre liv, så vi kan lige så godt bruge vores energi på at skabe det gode i livet.

… både i hverdagen og i krisetider.

Vi har dybest set et bevidst valg, i nuet, fra øjeblik til øjeblik – fra sekund til sekund.

Det er det vi bliver trænet dybt og vedholdent i, gennem videnskabelig mindfulness træning, som du kan se mere om her: Mindfulness

Kærligst
Cetrine ❤

Jeg har et vedholdende fokus på det, der nærer og bygger op i livet.

Fordi så er det det, der fylder min krop og mit sind og min sjæl.

Det har jeg lært mig og trænet igennem mange år, på baggrund af også at kende til at have haft svære personlige vanskeligheder, og at være i dybe livskriser.

Men jeg har lært mig, tidligt i livet at rejse mig igen. Hurtigt. At tro på det gode. At gå efter det gode i livet. At bygge op. I stedet for at bryde ned. Også når andre ikke har troet på det.

At omfavne og acceptere det som er svært. Finde ud af om jeg kan ændre på det. Rette fokus på den mest nærende vej, tilpasset omstændighederne, i nuet. Og gå den vej, i min væren og gøren. I relation til mig selv og i relation til andre.

Kærligst
Cetrine ❤

Husk at der er mulighed for telefon-, Skype-, og FaceTime-sessioner, hos mig. Nu, som altid.

Og det er flere, af mine klienter, lige så glade for som konsultationer i klinikken. Nogle foretrækker endda online sessioner. Uanset om der er coronakrise eller ej.

Min sidste dag med klientsessioner i denne uge, vil bl.a. have overskrifter og rammer, som:

Glimt fra min stille dag.

Med refleksioner, meditationer, lytte til svarene i mig selv,

med online kursus, skrivning, hovedpine, nyde solen, lidt havearbejde, lidt rengøring, drikke varm kakao, og spise mere chokolade end jeg havde behøvet, fordi jeg havde lyst .. spist sundt, som (nærmest) altid, taget mine daglige kosttilskud, ..

I det hele taget gjort tingene på en for mig nærende måde, som (jeg går efter at gøre), altid.

For at passe godt på mig, så jeg naturligt har den bedste energi til at være der for andre og mig selv.

Kærligst
Cetrine ❤

Glimt fra sessioner i går.

Mit arbejde og sessioner med skønne messesker, som dig og mig, i øjeblikket. Er i klinikken med god afstand, ingen fysisk kontakt, frisk luft, med håndsprit og ekstra rengøring. P.g.a. coronaforholdsregler.

Jeg tilbyder som altid også online sessioner, over FaceTime, telefon eller Skype. Og det fungerer lige så godt som live. Ja nogle af mine klienter og kursus og uddannelsesdeltagere, foretrækker onlinesesdioner og forløb.

Overskrifter og rammer i går, var bl.a.:

• Nærvær.
• Fortrolighed.
• Par der bruger krisen på at lære at skabe en bedre, dybere, mere nærværende og givende, mindre frustrerende, konfliktfyldt, tavs eller opgivende dialog i parforholdet ig i relation til børnene.
• Se, skabe bevidsthed om, forstå og håndtere og heale indre barn problematikker, i sit voksenliv, i parforholdet, i relation til sine børn og i arbejdssituationer og relationer.
• Støtte til krise, og sårbarheder, relateret til corona, i det individuelle indre, i parforholdet og i familielivet.
• Træne anerkendende dialog i parforholdet.
• Lære og udvikle en mere anerkendende og dyb dialog i parforholdet og i familien, i relation til børnene.
• MBSR – Mindfulness Baseret Stress Reduktion.
• Kriseterapi.
• Forstå dybderne og se sammenhængene, livshistorisk, i relation til nuværende udfordringer.
• Skabe indre ro.
• Berolige nervesystemer.
• Behandle sygdomsangst.
• Organisk Psykoterapi.
• Probelmhåndtering.
• Skabe en bedre og mere anerkendende og udviklende dialog, i samarbejdsrelationer.
• Krisehåndtering.
• Behandle angst.
• Familie- og forældreudvikling.
• Skabe dybere forståelse for indre og relationelle dynamikker.

Se mere på: www.corre-inspirre.dk

Må du skabe en meningsfuld dag, i din verden.

Kærligst
Cetrine ❤

Mit arbejde og sessioner med skønne messesker, som dig og mig, i dag.
Er dels i klinikken med god afstand, ingen fysisk kontakt, med håndsprit og ekstra rengøring.
Og dels online, via FaceTime.

Overskrifler og rammer vil bl.a. være:

• Nærvær.
• Fortrolighed.
• Indre barn healing.
• Supervision af uddannelsesleder på ingeniøruddannelse.
• Supervision af psykolog.
• Supervision af lærer.
• Lære og udvikle en mere anerkendende og dyb dialog i parforholdet og i familien.
• Støtte til graviditet og forberedelse til fødsel.
• MBSR – Mindfulness Baseret Stress Reduktion.
• Skabe indre ro.
• Berolige nervesystemer.
• Behandle OCD.
• Reducere tvangstanker og -handlinger.
• Organisk Psykoterapi.
• ErhvervsCoaching.
• Probelmhåndtering.
• Skabe en bedre og mere anerkendende  og udviklende dialog, fra ledelsesplan.
• Krisehåndtering.
• Behandle angst.

Må du skabe en meningsfuld dag, der hvor du er.

Kærligst
Cetrine ❤

Glimt fra smuk familietid i mit barndomshjem, for et år siden.

Her jeg tog mine første skridt.
Og SÅ mange flere.
På markerne.
I stuerne.
I stalden og laden.
På gårdspladsen.
På brostenene, som jeg nærmest kender, hver og en.
Ved bækken, med den vedholdende fine rislende lyd, med altid nyt vand, der flyder frit.

Til minde om min lillebror, som vi mistede for et år siden, i aften. 

Kærligst
Cetrine ❤

Jeg havde det sådan med dette billede, som jeg lagde på FaceBook, som profilbillede, d. 22. marts, sidste år.

Og efter d. 23. marts 2019, (hvor min højt elskede lillebror begik selvmord) at jeg på dette billede, kikkede (især) på min lillebror med det blik, for sidste gang. På FaceBook – og lørdagen før, i den virkelige verden, i familiens skød.

Med et dybt følt ønske og et håb om at tage ham et bedre sted hen, at løfte ham et bedre sted hen, end den psykisk og fysisk og relationelle lidelsesfulde tilstand og sygdom, han befandt sig i. Hvilket jeg også ordret sagde til ham. Ansigt til ansigt. I slutningen af en lang snak, på tværs af spisebordet, og på tværs af alle de andre familiemedlemmers tilstedeværelse. (Jeg mente dog et bedre sted hen i livet.)

Et insisterende nærvær, fra ham til mig, og fra mig til ham. En bro i øjenkontakten imellem os. Som altid har været der. Som jeg savner dybt og inderligt nu. Men stadig og altid vil kunne genkalde mig, for mit indre blik. Og som DESVÆRRE den sidste dag jeg sad overfor Anders, klart var sløret af en energi hos ham som også var dybt opgivende, angst og fjern. Samtidig med dybt insisterende og vedholdende, i kontakten med mig. Samtidig med at jeg til sidst havde taget og holdt begge hans hænder i mine.

Jeg havde og har en tro på og masser af viden og erfaring med at det altid er muligt, at komme et bedre sted hen med os selv og hinanden, så længe vi vil og kan og lever. Og det har Anders og jeg også haft mange snakke om igennem tiden.

At min lillebrors sygdom (bipolar lidelse) så tog den afgørelse at tage livet af ham, kom som et chok. Og samtidigt var jeg intuitivt klar over hvad der var sket, da jeg kunne se på min telefon, at min far om natten imellem d. 23. og 24. marts sidste år, havde ringet til mig flere gange, inden at jeg så vågnede ved 02 – tiden (min telefon var som næsten altid på lydløs) ringede min far op, og fik den rystende besked, af min dybt rystede far, at Anders havde taget sit liv.

Jeg tænker på at den nuværende krise, hvor vi alle er sendt hjem, og tvunget til at være sammen med vores børn og bedre halvdel – eller alene med os selv.

At gaven og læringen og guldet, som kan findes i enhver krise, konflikt eller udfordring. I denne krise, er muligheden for virkeligt at se os selv og hinanden i øjnene. Før det er for sent ..

At værdsætte det nærvær, der er mulighed for. At få snakket dybere om, hvad livet handler om, og skal handle om, når det skal være godt. For dig. For mig. For vores børn. Og børnebørn. For vores familie. For vores parforhold. For vores kald og arbejdsmæssige bidrag til verden. For vores verden, ..

Og ikke flygte på arbejde, på cafe, på loppemarked, på nettet eller til træning.

Bare nogle tanker her fra min verden, når minderne og virkeligheden dukker op. Og det gør de og den jo heletiden. I hvert fald virkeligheden. Men også minderne, ikke mindst på særlige dage. (Som i min verden er hver dag). Om vi så kan li’ virkeligheden og dagene og minderne, eller ej.

Kærligst
Cetrine

Jo du har retten til at ..

være her
eksistere
have behov
have følelser
sætte dine grænser
tilpasse dig omstændigheder
ville noget
handle
elske
have din mening
være en del af flokken
have brug for tid alene

Både i din hverdag og i en krise tid.

Og netop i en krise tid, som den vi alle er berørt af, lige nu, på verdensplan, på grund af coronavirus-krisen, kommer vi lettere i kontakt med det der også er, i os og omkring os.

Måske sider, tanker, følelser, handlemønstre, udviklingsstadier hos os selv og hinanden, som vi måske ikke har været (så) opmærksomme på i vores ‘almindelige’ hverdags-bevidsthed, som:

at være her
at eksistere
at have individuelle og relationelle behov
at have følelser
at sætte dine grænser
at tilpasse dig omstændigheder
at ville noget mere
at handle
at elske
at have din mening
at være en del af flokken
at have brug for tid alene

Jeg er selv, i refleksions modus, på nogle andre planer end jeg har været vandt til i min hverdag, personligt og forretningsmæssigt, længe ..

Jeg har selv været ramt, i nogle timer, et par dage, af temaer omkring retten til eksistens – som jeg ved om mig (igennem mange års egen-terapi og studier) er et stadie, hvor jeg kan blive ramt. Fordi jeg har været ramt og udfordret på det område, tidligt i mit liv. Og så kan jeg også blive ramt her, når der er krise. Og når der er noget i krisen jeg ikke har indflydelse på.

Men, jeg er også virkeligt vandt til kriser. Jeg har selv oplevet mange kriser. Ligesom du måske har. Jeg er også vandt til at hjælpe mennesker i krise, i min praksis.

Så tanker og refleksioner som, er velkendte for mig, i mit arbejde, med andre mennesker, og om mig selv, er der ‘bare’ blevet skruet lidt op for, i den seneste tid, i min verden, bl.a.:

• Hvad skal verden lære af denne krise?
• Hvad skal vi hver især lære?
• Hvem er du egentlig?
• Hvem er jeg?
• Hvad er det jeg har lært af mine kriser?
• Hvad har du lært af dine kriser?
• Hvordan kan vi hver især bruge det nu?
• Hvad har min livshistorie lært mig?
• Hvad har din livshistorie bragt af vigtig læring til dig?
• Hvilke udviklingsstadier ryger du og jeg helt instinktivt tilbage i, glimtvis eller mere massivt, i tidsrum, når vi bliver udfordret – ud over vores komfortzone – og ud over det vi har indflydelse på?
• Hvad vil jeg?
• Hvad vil du?
• Hvad trives jeg bedst med?
• Hvad trives du bedst med?
• Hvad er dine værdier?
• Hvordan bidrager jeg bedst?
• Hvordan bidrager du bedst?
• Hvad er dine stærkeste kompetancer?
• Hvad er du virkeligt passioneret for?
• Udlever du det?
• Hvad er mit unikke bidrag til verden?
• Hvad er dit unikke bidrag til verden?
• Hvad er din genizone?
• Hvorfor er vi her?
• Hvad er meningen?

Jeg er bl.a. i refleksionsmodus over det krisen minder mig om, af kriser jeg ellers har oplevet og gennemlevet og udviklet mig af og igennem, i mit liv.

Og jeg er i refleksionsmodus om, hvad jeg skal lære af og udvikle, igennem denne verdenskrise.

Da jeg gik en lille tur på gaden i går, imellem min bil og min psykolog. Min psykolog, som jeg går hos en periode igen. Jeg gik også i krise-terapi hos ham, for 25 – 26 år siden, da jeg mistede min kæreste og børnenes far, Morten, i dykker-drukneulykken ved Helnæs, hvor han var på arbejde, ombord på et af Søværnets skibe, som sergent og ny uddannet dykker. Nu og siden sidste forår, går jeg hos min psykolog, for at komme god videre, efter min lillebrors selvmord for et år siden, her d. 23. marts. Og fordi jeg også det seneste års tid har været i krise i relation til min kæreste.

Og det er ikke fordi at jeg ikke selv har min faglighed og værktøjer på de områder, mere en fuld. Men jeg er også bare et menneske, som igennem mange år har rakt ud efter god sparring og støtte, både fagligt og personligt. Det er jeg faktisk forpligtet til som psykoterapeut, at få supervision og egenterapi til både personlige og faglige udfordringer. Og jeg elsker det. At blive klogere og mere indsigtsfuld – også og ikke mindst igennem kriser.

Og et vigtigt sted i mig, der i 1994, hvor jeg mistede mine børns far, var der en stor lettelse, midt i al smerten, uoverskuligheden, krisen, chokket, overbelastningen, sorgen – at det på det tidspunkt endelig blev legalt i min verden at søge psykolog. Tidligere havde det været tabubelagt i min verden (er opvokset ude på landet i Østjylland, fra 1968 – 1988), at jeg godt havde mærket igennem nogle år, at jeg havde behov for noget hjælp til angst, til lavt selvværd, til spiseforstyrrelser, til ængstelighed, til tvangstanker og -handlinger, til selvdestruktive tendenser, .. Men det havde hidtil været skamfuldt for mig, at jeg ikke bare var perfekt (som ikke findes) og velfungerende og smuk, som jeg gerne ville fremstå som. Men som var helt i kaos inden i og i relation til andre.

Nå men krisen min lille gåtur mindede mig om, i går, hvor jeg mødte, nærmest ingen kørende biler, og kun få andre fodgængere, var da vi havde olie-krisen, med bilfrie søndage, det må være engang i 70’erne. (Jeg er født i 1968). Jeg kan huske frygt-stemning fra de voksne. (Som jeg også gjorde det, når der var meget snak om tvangsauktioner, mund og klove syge, i besætninger på gårdene (og lige omkring min konfirmation – så jeg frygtede at den ikke blev til noget, og at de gæster jeg så gerne ville have med ikke kunne komme)). Og jeg husker frygten for ildebrand, ikke mindst på grund af stråtaget, på det gamle smukke stuehus, og frygten for at hunde og køer og mine søskende og forældre skulle blive påkørt af biler, når køerne dagligt, i sommer halvåret, skulle gendes over den store vej, med biler, lige midt imellem to vejsving. Fordi det nu engang er der gården ligger. Så ikke noget at sige til at jeg med mit sensitive og introverte væsen, udviklede en ikke lægeligt, men psykologisk diagnosticeret angst og ængstelighed. Men jeg husker også roen, solen, sneen, gåturene, skridtene, forventingen om noget godt, søndagenes stille ro, imellem træer og tage. Og ikke mindst roen og tiden, som jeg mærkede i rummet med mine forældre, som om søndagen tog mere tid til at være med os børn, end i hverdagen, hvor der var mange gøremål på min barndoms gård.

Kriser er SÅ meget invitation til vækst. Læring. Nye indsigter. Refleksion. At se nye muligheder. Finde nye veje at gå. Udvikling. Og det var jeg også god til, som barn, at finde på. At udtænke løsninger. At forestille mig. At skabe, designe tøj, gymnastik, indrette, kreere mad. Ud af de ting og omstændigheder der var. Og ud fra et ønske om at ville gøre ting bedre end jeg nogen gange oplevede at de var.

Kriser er også anledning til frygt, uro, afmagt, opgivelse, resignation.

Hvilken af de to veje vælger du?

Det er et valg, fra øjeblik til øjeblik, bevidst eller ubevidst.

Der var engang, inden jeg mistede børnenes far (i 1994), hvor jeg nogen gange tænkte at hvis noget så forfærdeligt skete for mig, at hvis jeg mistede nogen, eller hvis der skete noget slemt, med nogen af dem jeg holdt af, eller i verden – så ville jeg bare sætte mig hen i et hjørne og ikke kunne noget.

Det var ikke hvad der skete. Snarere tvært imod.

Beskeden om at mine børns far, Morten var omkommet, under dykning, en smuk solskins middagsstund, i Helnæsbugten, d. 8. april, 1994, blev anledning til at jeg lærte en kraft og styrke i mig selv at kende, som klart altid havde været der. Men som jeg så langt fra altid havde identificeret mig med, bland andet jævnfør min angst og ængstelighed og også generthed og indadvendthed og et meget lavt selvværd. Men min indre styrke og viden, trådte nu særligt og uomgængeligt i kraft. Jeg kunne ting, havde kræfter til ting. Havde meninger om ting. Som var klare. Samtidig mærkede jeg sorg, og magtesløshed, manglende overskud, og overskuelighed.

Men kraften og styrken inde fra. Viljen til at få det til at ske, som skulle ske, som var nødvendigt, med to små børn (på h.h.v 9 mdr. og 2 år). Og som var nødvendigt for min og deres  basale trivsel. Og som var uigenkaldelig, fordi det var nu, der skulle tages stilling til, mindehøjtidelighed på havet hvor drukneulykken fandt sted. At se min afdøde mand, 14 dage efter ulykken, da han blev fundet af nogle af hans dykkerkollegaer, fra Frømandskorpset. At  rumme at han ikke kunne blive i sin for mig smukke ‘grav’ i havet. At tage stilling til hvor han så skulle begraves. Og om han skulle begraves. At skrive min tale til ham, til mindehøjtideligheden og til begravelsen. At tage stilling til hvilke blomster, hvilken kiste, hviske billeder af vores små børn og mig, han skulle have med i kisten. At tage stilling til hvor mine børn skulle gå i henholdsvis vuggestue og børnehave. At skulle beslutte, om jeg skulle starte uddannelsen til pædagog (efteråret 1994), som jeg havde planlagt. … At starte op som selvstændig terapeut (1999) .. At forholde mig til familiemedlemmers skepsis og manglende tro på at jeg kunne klare mig, at forholde mig til et dagpenge og arbejdsformidlingscenter, som jeg oplevede var efter mig, o.s.v, o.s.v.

Jo vi har retten til, du og jeg, at mærke os selv. At reflektere. at stoppe op. At se ind ad. Og meget mere. I krisetider og i hverdagen.

Men gør vi det?

Gør du det?

Giver vi os tid og ro til det – på trods af måske ydre og indre pres.

Hvad nu hvis vi hver især bruger noget at coronakrisen til:

• at se ind i os selv
• at lære
• at se på og være i og med vores familie (dem vi bor sammen med, hvis vi gør det)
• at kikke nærmere på vores parforhold
• at se hinanden i øjnene
• at se os selv i øjnene
• at se og finde gaven i krisen
• at stoppe op
• at overveje, hvor vi er på vej hen – individuelt, relationelt, med vores smukke verden og natur – er du på rette vej i dit liv?
• at mærke efter om vi er på rette vej i arbejdslivet
• at se på om vi kan stå inde for og trives med det liv vi har levet, indtil nu
• at justere
• at vælge nye veje med noget
• at se dine livsområder efter i sømmene
• at mærke efter om du lever din passion og dit ægte, sande livsformål
• at komme hjem (ikke ‘bare’ hjem i vores huse) men hjem i os selv og vores væren og nærvær, med os selv og med vores nærmeste
• at se på netop de omstændigheder du lever i og med lige nu og op til krisen – hvad er der af læring og indsigter her? Hvad skal ændres? Hvad skal justeres?
• at rydde op
• at give slip på det der ikke virker og ikke nærer os og vores verden
• at planlægge
• at lære
• at udvikle os
• at skabe nyt
• at reflektere over din livshistorie – og hvad den har lært dig indtil nu – og hvor du drømmer om at den skal bringe dig hen, videre frem ..
• at tænke: “Hvad nu hvis krisen er det bedste der er sket for mig. Så er jeg er er spændt på, hvordan jeg udvikler mig igennem den. Og efter den.”
• at sætte sunde mål og retning
• at reflektere over, og tage skridt i retning af det du virkeligt ønsker at bidrage med, til verden og til dit eget liv
• at se og finde mening med krisen
• at gå tillidens vej
• at måske få hjælp til ikke at lade frygtens vej overmande din hjerne, din krop, dit sind, din kreativitet, dine tanker, din adfærd og dine relationer ..

Jo du har retten til at skabe dit liv, sådan at du virkeligt trives idet, sådan som du drømmer om – og måske mere til – på den virkeligt menneskelige og medmenneskelige måde.

En krise er en oplagt anledning til at arbejde med sig selv, reflektere forstå, dykke dybere, rejse sig stærkere.

Jeg rejser mig hurtigt, nærmest med det samme i en krise.

Det har min indre kraft lært mig. Netop i det jeg betragter som mit livs nok største krise – men også dybt givende vendepunkt. Den dag for snart 26 år siden, hvor det blev meget nærværende, fra første sekund, at jeg nu stod alene med ansvaret for mine to små børns opvækst, de næste mange år frem. (I dag er de to selvstændige, sunde, smukke, meget velreflekterende, godt uddannede, læge og ingeniør, på 28 og 26 år.) Jeg er en stolt mor, mormor og psykoterapeut. Og et stolt og taknemmeligt menneske. det har ikke mindst været i kriserne i mit liv (og jeg har slet ikke nævnt dem alle i dette skriv), at jeg har lært og udviklet mig positivt.

Nok fra mig for nu, på en fredag aften, hvor verdenens mennesker, og du og jeg, er sendt hjem. For at vi kan passe på hinanden og os selv.

Hvad nu hvis meningen og læringen med coronakrisen, og det at vi alle lige nu er tvunget til at være sammen med vores børn og bedre halvdel – eller at være mutters alene 24/7, er fordi vi har brug for at lære at være sammen med os selv, i vores eget selskab ELLER sammen med familien – uden at flygte på café, på arbejde eller til træning?

Kærligst
Cetrine ❤

Hvor har du dit fokus ..?

Har du fokus på det der nærer dig ..? Eller det som dræner ..? Det er dybest set et valg, fra øjeblik til øjeblik .. Og det er værd at være eller træne at være bevidst om. 

Fordi det er et sted hvor vi selv har eller kan lære at få virkelig meget indflydelse på vores egen trivsel.

Selv i en krisetid.

Hav fokus på alt det der er at værdsætte og sætte pris på, så er det det der spirer og vokser, lige nu helt af sig selv ude i naturen og haven. Men også i krop og sind og relationer. Og det at have fokus på det som ér godt, også når der er krise, vil typisk være nærende, helende og opbyggende for os.

Kærligst
Cetrine ❤

Noget af det jeg selv har brugt til at skabe velvære i mig og min krop, i mange år, er nu et tilbud på hylderne, i mit nye smukke skab, i klinikken.

I fredags var jeg ekstra tidligt oppe. Fragtmændene kom allerede kl. 6.30 med mit fine nye skab til klinikken.

Og jeg nåede endda, inden jeg skulle have klienter, at tørre hylderne af, og sætte nogle af de hudpleje, velvære og sundheds produkter på hylderne, som jeg selv har brugt og været, og er rigtig glad for, mange af dem igennem 20 år. Nogle af dem, er bare blevet mine uundværlige yndlings produkter, igennem det seneste år.

Og jeg har besluttet mig for, fra nu af, at tilbyde produkterne i klinikken. Produkterne er fra Forever Living. (Dem jeg har brugt igennem 20 år, siden 2000). Fra MOL&B Copenhagen, og fra Valentus.

Jeg gør klar til ugens første dag i klinikken, som er fuldt booket. Først med et forretningsmøde. Derefter med mine kære klienter frem til kl. 19.30.

Overskrifter i klinikken i dag, bliver bl.a.:

– Skabe mere tryghed og en bedre, dybere og mere anerkendende dialog i parforholdet.
– Reducere skænderier og hårdhed i parforholdet.
– Afklare og forholdet kan bære og rumme en graviditet og et barn.
– Hjælp til at løse problematikker i relation til partner og partners x-kone.
– Reducere konflikter og jalousi i forhold til partners tre børn.
– Løse teen-age-problematikker.
– Skabe et bedte sexliv i parforholdet.
– Reducere konflikter imellem far og søn, og øge tillid, respekt, anerkendelse, forståelse og indføling.
– Forstå årsag til og behandle OCD.
– Øge tillid, tryghed og positiv stemning og udvikling i parforholdet og i familielivet med dine og mine børn.
– Reducere brok, kritik og fejlfinding.
– Problemløsning.
– MBSR – Mindfulness Baseret Stress Reduktion.
– Imago Parterapi.
– Kognitiv Terapi.
– Mindfulness baseret Yoga.
– Mindfulness Meditation.
– Organisk Psykoterapi.
– The Work.
– Supervision af psykolog.
– Supervision af lærer på ingeniør uddannelse.

Se mere på: www.corre-inspirre.dk

Ønsker dig en dejlig uge. ❤❤

Og til dig, som det her taler til:

Brug den nu på noget som både giver mening og er nærende i nuet og for din fremtid.

Og nogen gange, i perioder, er der ting vi alle må gøre, som måske er mindre sjove, her og nu, men som er nødvendige, for at skabe den forandring vi ønsker os, og er på vej hen til, eller har brug for.

En ekstra indsats.

Gør det, dybest set af omsorg for dig selv.

Hold dig selv og måske dit indre barn i hånden, når du nødvendigvis må ud af komfortzonen, for at skabe det liv du længes efter, og som du måske ikke helt, måske langt fra kan se endnu ..

Men kan du drømme det, har du også mulighed for at skabe det.

Har du svært ved at give dig selv liv til at drømme. Kan du tænke i, hvis alt var muligt, hvad kunne du så virkelig godt ønske dig?

Du må gerne, og du skal ikke have lov af nogen, til at gå din unikke vej. I dit liv.

Dybest set skal du kun give dig selv lov.

Hvis alt er muligt, hvad skal dit liv så handle om?

Hvad er vigtigt, for dig?

Hvordan sørger du for at sørge ægte godt for dig selv?

Jeg har omsorg for at vi alle (voksne mennesker) tager ansvar for at gøre livet godt og trygt, kærligt og udviklende, bevægeligt og oplevelsesfyldt. Med omsorg, kærlighed og respekt for os selv og vores omverden.

Hvis ikke du ved hvad du vil, men gerne vil komme tættere på at vide det. Så brug tid på, med dig selv, at besvare, gerne på skrift:

Er det sandt? (at du ikke ved hvad du vil ..)

Kan du virkeligt vide at det er sandt?

Hvordan reagerer du, når du tror på at du ikke ved hvad du vil eller drømmer om?

Hvordan ville det være at vide hvad du vil?

Hvem ville du være, hvis du vidste hvad du vil?

Ville det også være sandt at sige at du et sted godt ved hvad du vil?

Hvilke tanker, følelser og adfærd holder dig tilbage? Hvor og hvordan i dit liv lærte du det? Og skal de oplevelser fortsat stoppe dig?

Vær nysgerrig og åben ind i de spørgsmål.

Det er for mange lettere at sige, hvad man ikke vil.

Men det er langt mere givende og opbyggende at være nysgerrig på og finde frem til, hvad du faktisk vil og har brug for.

I små som store aspekter af livet.

Det er dit liv. Du er her nu. Gør du det du ønsker?

Spørgsmål til refleksion, forandring og udvikling.

Har du brug for et kærligt skub? Og mere klarhed, over dine muligheder og blokeringer. Så du kan komme til at se mere klart. Og navigere mere målrettet. Mod det og i det som virkeligt giver mening for dig.

Så ved du at jeg elsker mit arbejde. Og hver arbejdsdag igennem mere end 20 år har hjulpet flere mennesker, som dig og mig, med lidt af hvert.

Det kan også være at det er en anden du skal række ud efter, og lade dig inspirere af. Lade dig skubbe kærligt men bestemt af.

Men lad dig ikke sidde fast. Lad dig selv være nysgerrig på livet. Og lad dig selv blive fri til at udfolde dig.

Jeg ved du kan noget helt specielt. Jeg ved at du, lige som jeg og som alle andre, har et helt unikt livsformål. En unik livslæring. På baggrund af din og din sjæls unikke livshistorie. Du har et helt unikt bidrag til verden. Og jeg vil elske at hjælpe dig med at folde det ud.

Se mere på: www.corre-inspirre.dk

❤❤

Kærligst
Cetrine

Her får du et indblik i uge 4.

21. januar

Tidligt oppe at gøre klar til ugens første, og fuldt bookede dag, med skønne klienter i klinikken, og med også en egenterapi og supervisions session til mig selv, midt på dagen.

Egenterapi og supervision, er en del af at arbejde som psykoterapeut. Og det seneste årstid, har det i egenterapien især handlet om tabet af min lillebror, sidste forår, og en krise i mit parforhold. Supervisionen er relateret til mit arbejde i klinikken. Begge dele støtter og styrker mig, både i mit private liv og i mit arbejde. Begge kriser udvikler sig i den rigtige retning.

22. januar

Gør klar til igen en fuldt booket dag, med skønne klienter, i klinikken i Odense C og via Skype.

Med emner relateret til:

– At komme sundt og godt videre i livet, med tre teen-agere, efter skilsmisse fra psykisk voldelig partner.
– Behandle PTSD.
– MBCT – Mindfulness Baseret Stress Reduktion.
– Indre barn terapi.
– Støtte til at komme godt videre som forældre og samarbejdet omkring 1 årig søn, efter skilsmisse.
– Bearbejde sorg over ikke dagligt at kunne være sammen med sit lille barn.
– Angstbehandling.
– Stressbehandling.
– Organisk Psykoterapi.
– Terapeutisk Massage.
– Kropsterapi.
– Kognitiv Adfærdsterapi.
– Øge selvomsorg.
– Tilbagefaldsforebyggelse.
– Øge klarhed om nærende og drænende aktiviteter.
– Guidet mindfulness meditation.
– Mindfulness baseret Yoga.
– Træne væren i nuet.
– Reducere selvsaboterende tanker.
– Støtte til at gennemføre ingeniøruddannelse.
– Bearbejde barndomstraumer.
– Behandle spiseforstyrrelse.
– Supervision af sygeplejerske.

23. januar

Jeg forbereder en ny og igen fuldt booket dag, med skønne mennesker, som dig og mig, i klinikken.

Jeg elsker, er ydmyg og dybt taknemmelig for den energi, det nærvær, den tillid, den fortrolighed, den fordybelse, den klarhed, de indsigter, den positive udvikling, og meget mere, der er og skabes, igen og igen, i mig, hos mine klienter, i rummet og i kontakten, når jeg arbejder.

Emner jeg på forhånd ved der skal tages af og anvendes i terapirummet i dag er:

24. januar

Gør klar til ugens sidste og fuldt bookede dag, med skønne klienter i klinikken.

Med emner og overskrifter som:

– Behandle PTSD.
– Reducere depersonalisering, efter stofmisbrug.
– Indre barn terapi og healing.
– Organisk Psykoterapi.
– Guidet healingsmeditation.
– Bearbejde sorg over tab af far.
– Behandle angst.
– Behandle stress.
– Forebygge tilbagevendende depression.
– MBCT – Mindfulness Baseret Stress Reduktion.
– Kognitiv Adfærdsterapi.
– Støtte til at undgå at sabotere sit nye forhold, på grund af selvværdsproblematik.
– Øge selvværd.
– Coaching.
– Personlig udvikling.
– Parterapi.
– Hjælp til at løse parforholdskrise.
– Øge selvindsigt.
– Øge selvansvarlighed.
– Imago Parterapi.
– Anerkendende dialog.
– Konflikthåndtering.
– Reducere og helst lære at undgå negativ kritik og bebrejdelser.
– Reducere at tage de samme gamle historier og kritikpunkter op, overfor sin partner igen og igen.
– Øge tillid og nærvær i parforholdet.
– Skabe sund udvikling med fokus på selvvalgte livsværdier.

Kærligst
Cetrine

2019 farvel.

Til et år med mange oplevelser og indtryk, indprentet hos mig.

Så mange forskelligt rettede ting har der været, ud over mit elskede arbejde – at jeg slet ikke fik taget mig tid til at skrive her på bloggen i 2019. Men jeg har været flittig med opdateringer, nærmest dagligt, på FaceBook, i året der er gået.

Min forretning med klinik, og det arbejde jeg laver her, med SÅ mange dejlige mennesker, som dig og mig, har som i mange år været min store passion. Og jeg har på mange hverdage været fuldt booket. Sessionerne har især været individuelle terapiforløb, parterapi-forløb, familieterapier, supervision, erhvervs- og forretnings-relaterede udviklingsforløb og uddannelses-forløb.

I februar 2019, afsluttede jeg mit første uddannelsesforløb med kursister på min BEiNGFUL Stress Coach Uddannelse.

Den 1. oktober 2019 havde jeg 20 års jubilæum som selvstændig i klinikken, her på Christiansgade 107 i Odense C.

Hvis jeg elles skal lave en opsummering af mit 2019 (nu hvor jeg ikke har fået opdateret bloggen i 2019).

Så kunne vi i januar 2019 fejre min datters kandidat eksamen, som læge. Og samme dag fik jeg at vide at hun (eller de) ventede mit andet barnebarn.

D. 16. marts fejrede vi hende i familien. Den aften havde jeg en meget intens snak med min lillebror, som havde det skidt, og havde været indlagt et par perioder på psyk. i Horsens, siden efteråret 2018. Han var meget insisterende i kontakten med mig. Samtidig med at det var som om han ikke rigtigt var der. Han havde mange vrangforestillinger. Han fik i efteråret 2018 diagnosen bipolar lidelse. Men han har i mange år været min friske, sjove, eftertænksomme, veltrænede, omsorgsfulde, støttende, lillebror, ven og sparringspartner, både i private og forretnings- og faglige ting.

Jeg var til flere luksus fotoshoots, første halvdel af året, for at kunne opdatere mine billeder i min forretning. Spændende, bekræftende og lærerigt i sig selv.

Først på året kikkede jeg sammen med min kæreste på huse på hyggelige Langeland. Og d. 22. marts skrev jeg under på køb af et fint indrettet hus i Tranekær. To bindingsværkshuse er der faktisk på grunden, som har brug for en del vedligeholdelse og renovering. Det er en del af mine fridage gået med i løbet af året. En fin og dejlig kontrast, synes jeg, til mit mere komplicerede og fintfølende arbejde i klinikken, til hverdag.

Dagen efter, ja først om natten efter d. 23. marts, havde min far ringet til mig flere gange, efter kl. 2 om natten. Jeg havde en intuition om, hvad det var om. Jeg gik på toilettet og fik tisset. Så jeg kunne være klar til at lytte til min far, som jeg ringede op.

Han sagde med en spinkel, trist og chokeret, men fattet stemme: ‘Anders har taget sit liv’. Bum. Jeg vidste intuitivt, at det var det han havde ringet om. Jeg var rystet og fattet, på samme tid, og lyttede og omfavnede og spurgte ind til min fars fortælling, om de nærmere omstændigheder, om hvad og hvordan det var hændt. Vi var enige om, allerede den nat, at det var godt for Anders (min lillebror) at han nu har fået fred for det hoved, som plagede ham så intenst og den krop, som gjorde så ondt, igennem i hvert fald det sidste halve år af hans liv. Og helt sikkert i længere tid og perioder, forud. Han eller rettere sygdommen, havde svært ved at vedkende sig sygdommen, og dermed at arbejde bevidst selvansvarligt med den. Desværre.

Jeg oplever at vi som familie er rykket lidt tættere sammen. Og at der er rum og plads til at være med de tanker og følelser, der nu er forbundet med, at han ikke er her mere. At hans sygdom valgte livet fra for ham, på kontant vis. At han mangler i sin lille familie, med sin kone og sine to kære, smukke piger. At han manglede til sin egen fødselsdag, til jul og til andre familiesammenkomster. At jeg stadig, lidt skal ‘knibe mig selv i armen’ agtigt, for at minde mig om at det faktisk er sket. At det aldrig bliver sådan igen, at han lige ringer til mig på vej til eller fra arbejde, eller en lørdag formiddag, og snakker om og spørger ind til det der rørte sig hos ham og mig.

I begyndelsen af juni, fik jeg også besked om at min kære nevø, på mine børns afdøde fars side af familien havde taget sit eget liv. Voldsomt. Og trist.

Mit 2019 har også, hånden på hjertet båret præg af krise i mit parforhold. Det åbnede sig i kølvandet af tabet af min lillebror. Vi arbejder fortsat på at udvikle forholdet, så det er godt for os begge. Og det tager tid. Men heldigvis har jeg jo selv min ‘arbejdstaske’ fuld af gode tilgange til den slags. Og jeg har rakt ud efter professionel psykologisk hjælpe udefra også, både til at støtte mig i at bearbejde den ene og den anden krise.

Det som sådan en (eller to) kriser, er godt for (Jeg er så trænet i at have fokus på det der er godt, og det der er at være taknemmelig for – gaverne i selv de største kriser og vanskeligheder i livet, igennem mange år. Bevidst valgt.) i mit liv og i mit arbejde i klinikken, med andre mennesker, er at jeg er helt i synk med, og deraf dybt empatisk og forstående ind i de mest sorgfulde og smertefulde processer i menneskers liv.

Jeg bliver også mindet om, og erfarer, HVOR GODT jeg står i livet, og hviler i mig selv. Dybt centreret, vidt favnende, samtidig med sårbar. Jeg er taknemmelig for alt det livet lærer og har lært mig. Alt det gode og alt det svære. Alt det midt imellem.

Siden sommerferien har jeg i 2019 holdt mine mandage fri, i forlængelse af weekenderne. Jeg har været i mit nye gamle (fra 1777) hus i Tranekær. Har malet, muret og indrettet. Reflekteret, læst, skrevet og holdt fri.

Jeg har også i øvrigt været optaget af, vedvarende at udvikle mig selv, min forretning og mit koncept. Bl.a. via forskellige spirituelle buisiness forløb jeg har fulgt og fortsat følger.

Den 13. september 2019 blev jeg mormor for anden gang. Jeg ELSKER og sørger for at tilbringe tid med min datters lille familie, med de to små helt vidunderlige piger, gerne en gang hver uge. Og jeg er heldigvis velkommen, hos den lille nye familie, med mor og far og to små fine piger.

De dejligste besøg, og snakke og samvær, med begge mine børn. Hver for sig og sammen. Og opdagelsen af min søns helt vidunderlige klaverspil, som virkeligt er et lys levende eksempel på, at øvelse gør mester. En berørt mor, var jeg også der.

Året 2020 har jeg bl.a. dedikeret til at videre udvikle på mit koncept, tage alle de dejlige mennesker ind i udviklings-, terapi- og uddannelsesforløb, som ønsker det, og som jeg har kapacitet til.

Jeg glæder mig, og er godt igang.

Kærligst for nu
fra Cetrine ❤

D. 20. november, 2018

Min sidste klient i dag, er en af dem, som fortæller mig, at terapien hos mig, er det bedste han nogen sinde har gjort.

Og at det er sjovt og fantastisk, selvom det også kan være hårdt og grænseoverskridende, at lære sig selv bedre og dybere at kende, og at udvikle sig. Og at hans kæreste, på få uger, er blevet mere forelsket i ham, som følge af den udvikling der sker.

Jeg har fået den her fine udtalelse fra en af mine dygtige uddannelses kursister, på BEiNGFUL Stress Coach Uddannelsen, i. Tusind tak for dig, kære Line:

“6-11-2018

Stress Coach Uddannelse

Det er helt sikkert sent – i traditionel forstand – at ønske godt nytår – langt inde i februar.

Men bedre sent end aldrig. Og her på siden bliver det altså først nu.

Jeg har og har haft meget at lave i klinikken, som er godt booket, med de skønneste mennesker, som dig og mig, langt de fleste hverdage (som det har været i mange år). Det er jeg SÅ taknemmelig for.

Der ud over har jeg, på forespørgsel, i januar startet min BEiNGFUL Stress Coach Uddannelse op, det går rigtig godt.

Hvis du er nysgerrig og måske interesseret, kan du læse mere om uddannelsen, som er under udvikling, samtidig med at jeg underviser, coacher og superviserer på den:

Det er en virkelig stor glæde, at få lov til (og give mig lov til) at videreformidle noget af alt det jeg har lært og anvendt (og det bedste af det, selvfølgeligt) til andre, som kan anvende det i deres praksis, privatliv eller på deres arbejdsplads.

I øvrigt har jeg fokus på at leve mit liv i det hele taget, så nærende og ikke stressende, som muligt. Det er for mig, til stadighed en fint følende og bevidst opmærksom balance gang. Jeg vælger at prioritere det som er vigtigst for mig. Som bl.a. er at mødes med klienter i min praksis. Udvikle mig og dem. Lave Uddannelse. Være sammen med mine voksne børn, gode samtaler og hyggeligt samvær, passe og være sammen med mit barnebarn (som snart fylder 1 år), og faglig sparring, med gode kollegaer.

Mon du er igang med dit 2018 – på en måde som giver mening og har værdi og er nærende for dig ..? Eller hvad du ønsker dit år (dit nu og din fremtid) skal handle om .. Vi har jo mulighed for at justere, mere eller mindre, fra øjeblik til øjeblik, og rette ind på en meningsfuld vej i livet igen og igen. Også når tingene i er rigtig svære og udfordrende for os.

Har du brug for at bringe dit liv i en bedre balance – så det kan komme til i (måske langt) højere grad (end nu) at handle om det du længes efter, har brug for og vokser af som menneske?

Så er du velkommen til at række ud efter min hjælp.

Jeg arbejder som du muligvis ved holistisk, med et solidt fagligt og erfaringsmæssigt fundament i psykoterapi, coaching, parterapi, familieterapi, relationsterapi, mindfulness, terapeutisk massage, forældre-barn-relationsterapi, teenage-coaching og andre interessante terapeutiske tilgange, med et tvist af helt jordnær spiritualitet (kun for dem som er åbne for det).

Vi ses, når og hvis du siger til.

Kærligst 
Cetrine

P.S. Du skal vide, at nogle har fulgt min side længe, inden de beslutter sig for at få min hjælp.

Jeg ved at det kan føles sårbart at række ud efter hjælp – men hvorfor vente, hvis du er opmærksom på og kan mærke at noget i dig eller i dine vigtige relationer trænger til positiv forandring nu!?

Det er min virksomheds (som er ‘et af mine hjertebørns’) 18 års fødselsdag i dag – d. 1. oktober 2017.

Jeg startede klinikken i 1999 i husets nok mindste og i hvert fald bageste rum. Som jeg fik malet og istandsat. Med mine dengang kære to små børn omkring mig. Jeg var passioneret dengang som nu for mit fag, som psykoterapeut. Og der var virkelig nok at se til og gøre, som alenemor – i det hele taget. 
Og det var ikke sjældent at jeg blev mødt med af folk omkring mig ‘om jeg nu troede at det kunne gå ..’ Det vidste jeg jo ikke men jeg ville sådan set ikke andet – rent erhvervsmæssigt ( – som også er en stor del af min personlighed).

Kærligst
Cetrine

Lær at slippe angst og frygt

Sådan at dit liv kan komme til at dreje sig om det du ønsker dig og længes efter, det som virkeligt giver mening og løfter dig op i din sande, sunde energivibration. Der hvor det er den sunde dig der navigerer og skaber den livskvalitet – du måske ikke lige nu oplever forbindelse til – eller tør drømme om. Men som findes naturligt i dig.

Få hjælp – sådan at det ikke længere skal være frygtens vej du går. Så du ikke mere behøver at være unødigt begrænset i din livsudfoldelse – fremadrettet.

SE mere og få hjælp HER:
https://corre-inspirre.dk/ydelser/psykoterapi-odense/angst-odense/

SE hvad andre siger HER:
https://corre-inspirre.dk/ydelser/psykoterapi-odense/angst-odense/

Kærligst
Cetrine

Vi har mulighed for en ny begyndelse – hvert nu .. Hvad bringer du ind i dine øjeblikke ..? 

Bygger du op ..? Vedligeholder du ..? Bryder du ned ..? I Så fald hvad ..?

Er du igang med at tage skridt i dit liv – som giver mening – og som sår frø til, bygger og plejer, det liv du ønsker at leve?

Ny uge, ny måned, ny begyndelse, nye skridt at tage – hvert øjeblik.

Jeg er igang med nye meningsfulde øjeblikke og timer, i min holistiske psykoterapi praksis, i klinikken, via Skype, telefon og FaceTime.

P.S. Jeg har på det seneste fået flere henvendelser på min BEiNGFUL mindfulness instruktør uddannelse – er du en af dem som er interesseret, kan du følge med: Lige her

Mandag d. 26. juni 2017

Hvert nu er et nyt nu – med nye muligheder for at justere på vores indre og ydre ‘knapper’.

Og jo bedre vi kender til vores psykologiske ‘knapper’ – jo større frihed har vi til at skabe det vi har brug for og ønsker os i livet.

Jeg er igang med en ny uge, med en række aftaler med mennesker som dig og mig, i min psykoterapi praksis: www.corre-inspirre.dk

De dejligste, stærke, modige, sårbare, m.m.m. mennesker, som gerne vil forstå sig selv og sine relationer dybere.

Kærligst
Cetrine

Søndag d. 25. juni 2017

Glimt fra min søndag med tid hjemme, til både væren og gøren – på den nærende måde.

Efter dejlig familietid og nærvær og -fejringer i både vest og øst Danmark, fredag og lørdag.

Hvor der også blev et lille fint øjeblik til et 4-generationers pige-kvinde-familiebillede.

Kærligst
Cetrine

Mandag d. 19. juni 2017

Hvilke ‘frø’ sår du i dit liv og din hverdag – fra øjeblik til øjeblik – og hvordan spirer, vokser og trives de ..?

Hvordan fungerer og udvikles dine ‘frø’?

Er det egentlige sunde ‘frø’? (altså sunde tilgange til dit liv og dine relationer ..)

Og hvis det er gode ‘frø’ du sår – sørger du så for at vande og gøde dem – så de rent faktisk kommer til at spire og vokse og blomstre og bære frugter – som de skal og kan ..!?

Jeg er igang med en ny meningsfuld og godt booket uge i min psykoterapi praksis – og livskvalitetsværksted (siden 1999), og via Skype-, FaceTime- og telefonkonsultationer her: www.corre-inspirre.dk

Hvor der metaforisk set sås, gødes, vandes, spirer og vokser selvindsigts- og forandringsønske-‘frø’ – i menneskers hjerner, kroppe, sind, sjæle, adfærd og relationer.

Kærligst 
Cetrine

Mandag d. 12. juni 2017

Sørger du for at skabe balance mellem at give og modtage i dit liv – i dine relationer til andre – og inde i dig ..?

Jeg er igang med en ny meningsfuld og spændende uge. Med de dejligste selvindsigts- og forandringsudviklingsparate – på samme tid – sårbare og stærke klienter i en godt booket kalender i min praksis, www.corre-inspirre.dk, og via Skype og telefonkonsultationer.

Mennesker som dig og mig, der ønsker at forstå sig selv og andre bedre – og som er villige til at gøre en indsats for at skabe en bedre livskvalitet for sig selv og andre – i parforholdet, familielivet, arbejdslivet, og på individuelle, personlige udviklingsområder. Ofte med udgangspunkt i en vanskelig og sårbar situation.

Kærligst 
Cetrine

Morgen-refleksioner, på min afdøde mands fødselsdag:

I dag, d. 7. juni er det mine børns far i himmelen’s fødselsdag.

Kærligst
Cetrine

Jeg nørder med og trives – hver eneste dag – i min drømme business på 18. år. Min store passion for terapi og det at skabe et godt liv, trods svære udfordringer, kriser og vanskeligheder i livet.

Jeg nyder små stunder med mit lille nye barnebarn.

Kærligst
Cetrine

P.S.: Hvis du har lyst, kan du følge med i, hvad jeg nogen gange deler på FaceBook, ved at like min FaceBook side: HER

Jeg fik en markant påmindelse om at livet kan ophøre – når som helst ..,

allerede som 25-årig, da jeg mistede min kæreste og vores to små børns far. Det er i dag præcist 23 år siden.

Denne oplevelse, samt alt hvad der gik forud og fulgte efter – har jeg valgt at vende til positiv udvikling og vækst. Ikke at det har været nemt – det har været mega udfordrende – for at sige det mildt og kort – lige nu.

Men det er det jeg de sidste mange år også har hjulpet rigtig mange andre kære, sårbare og stærke og hver især helt unikke mennesker med;

At skabe et liv der giver mening og har værdi for den enkelte og den enkeltes liv med andre, privat og jobmæssigt.

Og ikke sjældent med bassis i vanskelige livsomstændigheder; men så vi/de ikke drukner i vanskelighederne.

Der er SÅ meget der kan gøres – ved små som store problemer.

Giv aldrig op. Så længe der er liv – er der håb.

Du finder mig HER

Læs mere: HER

Kærligst
Cetrine

Hej kæreste

Tid til at skrive lidt her igen ..

Jeg har meget at lave i klinikken – OG det har første prioritet.

Jeg vælger at bidrage, der hvor der er behov – og til dem som rækker ud efter min hjælp – først og fremmest.

Og så er jeg opmærksom på – hvad der nærer mig mest i mit job og mit liv – hvert nu er jo et nyt nu – en ny begyndelse – hvor vi kan tage en bevidst beslutning om, hvordan vi vil være til stede og bidrage til vores eget liv og til andres – fra øjeblik til øjeblik.

Husker du at være opmærksom på at være i nuet?

Hvad er det for dig at være i nuet?

Udnytter du dit liv – og dine nyebegyndelser – som heletiden finder sted – på måder, som giver mening for dig?

I mit liv – har der for nyligt være en meget konkret ny begyndelse – som har justeret lidt på min måde at være på og prioritere på – i retning af opjusteret livskvalitet:

Skrevet d. 4. marts 2017, på FaceBook:

Mit første lille barnebarn, en så fin og sød og yndig og (indtil videre, når jeg har set hende) stille, lille pige, blev født d. 2. marts 2017.

Og har så dejlige forældre.

Kærligst
Cetrine

Skrevet d. 20. marts 2017, FaceBook:

Et lille ‘pip’ fra mig, her fra en pause i min meningsfulde arbejdsdag og uge

 Glimt 

Set og reflekteret fra mit nye perspektiv som mormor, mor, menneske og terapeut ..

Skab, finjuster og optimer den succes du fortjener – og måske længes efter – bevidst og ubevidst – individuelt og relationelt – i dit privatliv og i dit erhvervsliv

Ønsker du min hjælp og sparring til at skabe, finjustere eller optimere din succes, på de områder i livet, som er vigtige for dig? Så er du hjerteligt velkommen til at kontakte mig her:

Kærligst
Cetrine

Hej kære sjæl

Jeg ønsker dig et godt nyt år.

Med tak for alt i 2016.

Ny begyndelse – noget der fortsætter og som skal med – andet det måske er tid til at sige farvel til – nyt der skal tilføres..?!

Måske er det for dig – som for mig tid til at skabe forandringer ..?! Små eller større – måske begge dele ..?

Der er SÅ meget vi selv har indflydelse på at forandre – det er nogen gange små bitte justeringer, der skal til – som for eksempel måden vi tænker på – som kan gøre en stor forskel i vores måde at trives på – eller mangel på samme ..!

Eller det kan være noget mere om-sig-gribende du længes efter eller har brug for at forandre ..?

Begge dele er muligt.

Jo det er.

Hvis du vil.

Jeg hjælper dig gerne – hvis du ønsker det (ligesom jeg har hjulpet rigtig mange andre, vidt forskellige mennesker – og mig selv, igennem mange år.

Og så er der også ting vi ikke kan forandre – eller vil – eller skal forandre .. Selvfølgeligt.

Der er tryghed i det velkendte ( – også når det velkendte er usundt og uhensigtsmæssigt for os – det har meget med vores hjernes måde at fungere på .. – En af mine ‘kæpheste’, som jeg gerne sige mere om, på et andet tidspunkt – hvis du altså ikke er én af dem der allerede synes du har hørt mig sige rigeligt om det .. ; ) )

Så det er vigtigt at kunne se forskellen – på hvad vi har indflydelse på – og hvor vi faktisk ikke har indflydelse på at skabe forandring.

Og husk det er ikke alt vi er bevidste om hos os selv – heller ikke selvom vi måske har arbejdet med os selv i årevis. Vi har alle sammen skyggesider, som vi selv er blinde på – og som vi kan have brug for blidt at blive gjort opmærksomme på – for at kunne tage os hensigtsmæssigt af det. Så det ikke ubevidst behøver at blive ved med at ‘støje’ inde i os eller i vores relation til andre.

Det er fuldkomment menneskeligt – at der både er en del af os der ønsker at udvikle os – ønsker at skabe positiv forandring .. Og så er der en del af os som helst holder fast i det gamle og velkendte, som er trygt .. – Også selvom det måske er dybt uhensigtsmæssigt for os at blive i.

Frygt kan fylde meget i vores måde at være i verden på – også selvom vi ikke umiddelbart synes det.

Jeg vælger at gå tillidens, mildhedens og kærlighedens vej – på trods af nogen gange store udfordringer i livet.

Hvad gør du?

Og giver det mening? Er det nærende, støttende kærligt over for dig – og dem det også involverer ..

Sig til hvis du ønsker min støtte, sparring, viden, inspiration til at skabe de forandringer du har brug for – stort som småt.

Det er derfor jeg er her.

Vil du følge med i hvad jeg laver og tilbyder løbende – så tilmeld dig

mit NYHEDSBREV her 

Så får du også straks min lille korte guide til at komme mere ned i dig selv og din krop – der hvor dine sande, dybest set findes – sendt direkte til din mail-box.

Kærligst
Cetrine

Er du nysgerrig på – eller har du problemer med – kærlighed i dit liv?

Så er der hjælp at hente i et terapi eller coaching-forløb.

Og det kan både være individuelt og/eller sammen med din partner (hvis du har en og han/hun vil være med til at forstå og forandre problematikkerne).

– Og hvis ikke – så gør det for din egen skyld.

Bestil en tid: HER

Kærligst
Cetrine

Hvad mon du længes efter?

Bag enhver frustration ligger en længsel – og et eller måske flere udækkede behov.

Hvad længes du virkeligt efter ..?

Og hvordan kan du måske lige nu tage et lille skridt i retning af at opfylde din egen længsel ..?

Hvordan ser dit liv ud – når du virkeligt blomstrer?

Blot nogle tanker til refleksion – (hvis det giver mening for dig) – til dig fra mig : )

Kærligst
Cetrine

Bare et lille refleksions-eksperiment, der måske – måske ikke giver mening for dig: 

Tænk med åbenhed og nysgerrighed over ovenstående udsagn – eller her formuleret om til et spørgsmål og på dansk:

‘Hvad hvis negative emotioner (følelser) kommer af tanker som ikke (nødvendigvis) er sande?’

Og relater det gerne til en udfordring du står med lige nu.

Ønsker du yderligere hjælp til din udfordring kan du altid kontakte mig på:

email: cb@corre-inspirre.dk

mobil: 41 63 02 84

Kærligst
Cetrine

Jeg har bl.a. modtaget denne fine anmeldelse fra en kær klient.

Tusind tak til dig kære:

“Jeg har simpelthen været så glad for at gå i terapi hos Cetrine. Hun er en varm og tillidsfuld terapeut, som har hjulpet og guidede mig igennem mit forløb. Vi har arbejdet med holding-terapi, som har været meget helende for mig. Chetrine har hjulpet mig med at finde ind til tanker og følelser, som jeg ikke vidste gemte sig i min krop, og hjulpet mig med at få dem bearbejdet. Hun er super dygtig og der er ingen tvivl om at det er den bedste investering jeg har gjort.”
– 30-årig kvinde og lærer –

LÆS HER OM: HOLDiNG TERAPi

DU KAN LÆSE FLERE UDTALELSER HER: ANDRE SiGER

Kærligst
Cetrine

Jeg er klar til en ny og meningsfuld uge (39) med de dejligste mennesker (klienter) i klinikken her, på Skype og over telefon.

Noget af det der bl.a. er på programmet er:

Klik på punkterne for at læse mere om de enkelte emner:

Min arbejdsuge (40) er så fint igang her i klinikken, via Skype og telefon.

???

Jeg føler mig beriget, nærværende, ydmyg, levende, energifyldt, ..
Jeg elsker mit arbejde.

Min arbejdsuge (41) er så fint igang her i klinikken, via Skype og telefon.

Bare nogle stikord, om, hvad der indtil videre har været, er og bliver fokus på i mit meningsfulde arbejdsrum i ugen, der er godt igang her:

Kærligst
Cetrine

Læs om, hvad CORRE-iNSPiRRE står for her:

Kærligst 
Cetrine

.. og til os selv ..!

Du kan bestille en selvkærligheds & selvværds opbyggende meditation via e-mail: cb@corre-inspirre.dk og samtidig indbetale 67 kr. via MobilePay til mobilnr. 41630284.

Husk at medsende din e-mail-adresse, så jeg kan sende meditationen til dig i din indbakke, snarest muligt.

Det vil jeg glæde mig til  : )

Kærligst
Cetrine

Kærligst
Cetrine

Kærligst 
Cetrine

En tilgang til at komme bagom begrænsende og uhensigtsmæssige tanker og overbevisninger.

Kærligst
Cetrine

Der er altid noget at være taknemmelig for.

Nogen gange – i nogle situationer og sammenhænge kan det være svært at få øje på – og det kan være nødvendigt, virkeligt at strække sig ind i at få øje på værdien i det der sker eller er sket tidligere i livet.

Men det vi fokuserer på og giver vores opmærksomhed og energi til vokser, det vil sige præger vores syn på vores indre og ydre verden.

At tune ind på værdsættelse og taknemmelighed for det der altid vil være at værdsætte – og finde værdien i det vi oplever, er en nærende og opbyggende måde at forholde sig på – til selv det sværeste i livet.

Og det betyder ikke at vi skal undgå de svære følelser.

Følelser kommer og går naturligt, giv dem plads, når de opstår og lad dem gå igen, når de aftager.

Hvad er værdien mon i det du oplever lige nu?

Hvordan mon det kan komme dig til gode?

Tanker om taknemmelighed for det der er – det der var – og det der kommer ..

Kærligst
Cetrine

Einstein sagde noget i retning af: ‘Vi kan ikke løse et problem, med den samme energi, som skabte det.’

Vores krybdyr hjerner (reptil-hjernen – den primitive del af vores ‘overlevelses’-hjerne) kan godt lide at tingene er ‘som de plejer at være’ – det er trygt for den. Også selvom den måde vi lever på – og måske har levet på igennem lang tid – måske i mange år, ikke rigtig er god for os – så er der alligevel noget trygt for krybdyrhjernen i at blive, hvor vi er.

Vil du ændre på det og komme til at leve et liv, som virkeligt giver mening for dig og som er nærende og udviklende – og hvor du kan skabe det du måske drømmer om og længes efter ..!?

Så kontakt mig her, så vi kan aftale nærmere om, hvordan jeg kan hjælpe dig:

Kærligst
Cetrine

Hvis du lægger mærke til dine tanker – vil du opdage at de er afgørende for, om du oplever din hverdag og dine aktiviteter som nærende eller tærende.

Vil du lære mere om det, så kan du deltage i et af mine mindfulness-forløb, som jeg tilbyder både individuelt, for par, i gruppe og til erhvervsvirksomheder og institutioner.

Kærligst
Cetrine

Der er altid en positiv vej at finde – i selv det mest pine fulde.

Kærligst
Cetrine

Få hjælp til at komme på den for dig rette vej her:

Kærligst
Cetrine

Kærligst
Cetrine

SUPERViSiON by CETRiNE BOES

Kærligst
Cetrine

Kærligst
Cetrine

Kærligst
Cetrine

Kærligst
Cetrine

Kærligst
Cetrine

Få hjælp til at finde og følge dine sande drømme via bl.a. en Passions Test:

Kærligst
Cetrine

Kærligst
Cetrine

Kærligst
Cetrine

Kærligst
Cetrine

Kærligst
Cetrine

Kærligst
Cetrine

Har du eller nogen du kender brug for hjælp til at bearbejde en sorg?

Kærligst
Cetrine

Lær det og træn det via:

Kærligst
Cetrine

Kærligst
Cetrine

Det kan læres og trænes – hvis du vil.

Læs mere under følgende links om nogle af dine muligheder:

Kærligst
Cetrine

❤️ believe in it – go for it – embrace your fear – what ever it is for you ..

Kærligst
Cetrine

Kærligst
Cetrine

Kærligst
Cetrine

Kærligst
Cetrine

Kærligst
Cetrine

Kærligst 
Cetrine

Kærligst
Cetrine

Kærligst
Cetrine

Jeg har haft en refleksions dag i dag, d. 29. juni 2016, som startede med stille tid og sansning af morgenen i min have.

Påmindelsen om livet og dets sårbarheder og styrker, rystet og ydmyg – da jeg pludseligt blev bekendt med en ung og for mig kær inspirations kildes druknedød. (Jeg kender jo, som nogen af jer ved til druknedøden fra min kæreste og børns fars ulykke for mange – over 22 år tilbage) – Og det at livet – livfuldheden, drømmene, det man troede var og skulle blive – pludseligt og uventet kan være uigenkaldeligt forbi.

Kærligst
Cetrine