Der sker, det vi forestiller os mest.

Der sker, det vi forestiller os mest. Det vi fokuserer på vokser.

Vælger du frygtens, dommenes og bekymringernes vej?

Eller vælger du tillidens, kærlighedens, de vise visioner og handlingers vej?

Jeg var ængstelig og bange for at miste, mine kære; som barn, som ung, og som ung voksen. Jeg havde ret ubevidst, og præget af min opvækst, valgt bekymringernes vej ..

Indtil den dag jeg mistede min kæreste, som også var far til mine dengang to små børn.

Derefter udviklede jeg tænkningen, at: ‘Intet nyt er godt nyt’, som er en langt mere beroligende og nærende tankegang – ikke mindst i relation til mine børn, da de var små, da de var teenagere og nu hvor de er voksne.

Jeg skal nok få besked, hvis der er noget jeg skal vide.

Jeg er som du sikkert har læst eller hørt om før, en der både har oplevet virkeligt svære livsomstændigheder, og så er jeg en der elsker at finde løsninger; udvikle mig og andre; gøre noget ved tingene; at få det bedste ud af det der er; at lære af og finde GULDET i det vi støder på af udfordringer i livet; at fordybe mig; at se sammenhænge; at se og få og hjælpe til nye indsigter, ny forståelse og ny viden.

Jeg har oplevet Søværnets øverstkommanderende stå udenfor min dør, i uniform og med sin kasket under armen, en fredag aften i april 1994 – hvor jeg intuitivt, inden da, om eftermiddagen, med vores to små børn i bilen, på vej hjem fra min 2-årige Mettes dagpleje, havde tænkt tanker som: ‘Hvad skal jeg sige til Mette, hvis hendes far ikke kommer hjem igen?’ Det, blandt andre tanker, beskæftigede mig, i timerne efter hans drukneulykke, men inden beskeden om ulykken reelt nåede frem til mig, via Søværnets befalingsmand, som først bankede på min dør, der syv timer senere.

Men, jeg havde ofte tænkt, i årene med min kæreste Morten, (fra jeg var 20 – 25 år), at jeg var bange for at miste ham. Jeg var, set i bakspejlet, alt for præget af ængstelighed, frygt og ubehandlet angst.

Når jeg holdt om ham, inden han for eksempel skulle gå til toget, for at tage på arbejde, tænkte jeg tanker som: ‘Jeg håber ikke at det er sidste gang …’ – Og så mistede jeg ham, rent faktisk.

Jeg var meget glad for ham. Og det er jo sådan, at jo gladere vi er for nogen eller noget, jo større en potentiel angst eller frygt, er der også med på sidelinjen – som det for nogen (og for mig engang) kan være en kunst ikke at lade sig spinde ind i.

Det sidste jeg så ham gøre, mens han levede, og som jeg værdsatte, sød, blid og den omsorgsfulde kæreste og far, som han var. Var at komme ind til mig i soveværelset, med den supplerende sutteflaske til 9 måneder gamle Jacob, som jeg lå og ammede, dér en tidlig torsdag morgen, i april 1994.

Han gik ud af døren, for at tage toget til sit arbejde, og kom aldrig levende tilbage.

Det varmede at han også den morgen, ligesom så mange andre morgener, havde skrevet en lille lyserød postit seddel, som lå til mig på vores køkkenbord, hvor der stod: “Husk at jeg elsker dig! Og Mette og Jacob! Din Morten”

Jeg skriver dette til eftertanke …

… og fordi jeg reflekterer over, i disse dage, hvor mange mennesker i hele verden føler sig eller er i krise, på grund af corona-virus:

Hvad var udledt af min bekymringstænkning, som manifesterede sig?
Hvad var min intuition?
Hvad var min livslæring og deraf en del af mit livsformål og sunde bidrag til verden i det?
Hvad lærer du af denne krise?
Hvad lærer jeg?
Hvad er gaven? Hvad er GULDET?
Hvad har du lært af dine tidligere kriser? Og/eller andre vanskeligheder?

Der er altid værdifuld læring at hente i selv de største kriser, konflikter og vanskeligheder, hvis vi er åbne for at finde og se læringen, ja GULDET i dem.

Numerologien kan være med til at pejle os ind på vores livslæring og livsformål.
For eksempel er jeg 7’er. Jeg er født d. 16. 8. 1968. (1+6=7).

Ganske kort for nu, så er en 7’er numerologisk blandt andet meget spirituel, sensitiv, fintfølende, intuitiv, clairvoyant, har evner for at være terapeut og healer, er åben, engleagtig. 16 er ‘Det knuste hjertes tal’. Det handler om tab; om at miste, og det handler om en livslæring som er en livslektie, med potentiale for at udvikle et stærkt berigende livsformål, på netop dette område. For én med grundenergien 7 og en supplerende grundenergi 16, handler det om, at have evner for at heale sig selv og andre mennesker på baggrund af sine egne smerter, tab og sårbarheder. Det handler om at når hjertet er blevet knust, så er der billedligt talt kommet sprækker i det, som healende lys kan trænge ind igennem, og som lyset kan skinne og stråle ud igennem. Det er en livslæring, som også er en livslektie. Når jeg har lært den og bragt mig selv igennem den, fået den rette hjælp, behandling og støtte til det, kommer jeg mere vis ud på den anden side. Der har jeg så mulighed for at bidrage til andre menneskers liv, med den læring og visdom og livsindsigt, som jeg som sjæl en gang har linet op til.

Sådan er det for os alle, på hver vores særlige måde. Læs mere om numerologi Læs mere om at finde dit livsformål

Mit livsformål, som jeg er og har været, godt igang med at udleve, via mine ydelser, terapeutiske forløb, uddannelsesforløb og behandlinger i min praksis, siden 1999, giver dyb og værdifuld mening, i min og i andres verden, hver eneste dag.

Da jeg startede min klinik i 1999, ville jeg ikke andet end det, rent arbejdsmæssigt. Jeg ville være privat praktiserende psykoterapeut, så det var det jeg fik manifesteret. Jeg investerede i masser af professionel sparring og støtte og jeg var vedholdende og passioneret. Jeg forestillede mig, visualiserede, havde sommerfugle i maven, glædede mig til og over, hvordan det skulle være og hvordan der skulle se ud i min klinik; hvem jeg var som terapeut – mig selv; autentisk. Hvor det skulle være, i mit hus, med mine, dengang stadig to små børn, på 6 og 7 år, (som jeg var alene med, igennem hele deres opvækst) omkring mig. Hvad jeg ville bidrage med. Hvordan og hvorfor. Jeg handlede på det, i mange, mange steps, og på rigtig mange niveauer. Tog uddannelser, efter min Pædagoguddannelse, som Organisk Psykoterapeut (5-årig efteruddannelse), Spirituel Facilitator. Og kurser, indenfor Meditation, Healingsmassage, Psykodrama, Systemisk Familieopstilling, KST – Kranio Sakral Terapi, Reiki Healing, m.v.

Mit hjerte var, som lille bitte, oprindeligt så åbent. Og så lukkede det sig, jeg stivnede i min væren, i angst, i følelsen af ikke at være god nok, men forkert, i lavt selvværd, på grund af mit indre barns ubevidste savn og oplevelser af svigt og følelsesmæssige sår, i vigtige og nære relationer. Ikke fordi nogen ville mig det ondt. Men fordi jeg ikke blev mødt på måder, som havde været helt ideelle til at opbygge mit selvværd på en sund måde. Og sådan er og har det været for rigtig mange.

Jeg genkender mig selv i eventyret om den grimme ælling. Som min faster Jette interessant nok, netop i dag læste op på FaceBook.

Da jeg mistede Morten, blev der endelig anledning til, og det blev legalt for mig, dér i 1994, at have en grund til at komme til psykolog.

Sidenhen gik jeg i flerårige intensive organiske psykoterapeutiske forløb, samt flere andre interessante holistiske behandlingsformer. Jeg opdagede mere og mere – og blev mere og mere bekræftet i, hvad jeg virkeligt brændte for, nemlig alt hvad der handlede om psykoterapi, selvudvikling, sundhed, trivsel, spirituel og relationel udvikling Se mere her

Det vi forestiller os mest, er det der sker.

Det vi giver næring til og fokuserer på vokser.

Det er som at så tankefrø i vores underbevidsthed, som får lov til at spire og vokse og gro. Vores underbevidsthed skelner ikke imellem, hvad vi tænker og forestiller os, og hvad vi oplever og udlever i verden omkring os.

Så det er virkelig vigtigt, hvad vi fodrer vores underbevidsthed med. For det kan både komme os til stor gavn og være virkeligt berigende. Og det kan omvendt komme til at sabotere tingene for os – og alt muligt der imellem, bevidst og ubevidst.

Det er som at sætte spor, at skabe stier og betræde veje, med vores tanker og følelser, der kan blive til hovedveje og motorveje. I hjernen, i sindet, i underbevidstheden, i kroppen, i vores gøren og væren, med os selv og andre.

Så vær opmærksom på, fra øjeblik, til øjeblik, billedligt talt, at tage skridt, at så og gøde tankefrø og følelser, der skaber veje og frodige planter, i dit liv, som nærer og støtter, dig og verden.

Jeg har med tankens og tillidens, forestillingens, følelsernes og handlingens kraft, bl.a. manifesteret tøj, boligindretning, mit hus, og min klinik, (som jeg selv har tegnet og fået bygget), i efteråret 2013. Nye klienter, når jeg har plads til det. Mine biler – jeg har kun haft én af gangen. Mit sommerhus, sidste forår.

Jeg ved og har tillid til, at jeg gør det arbejdsmæssigt, som jeg er allerbedst til. Det jeg elsker og er dybt passioneret for. Jeg ved og har tillid til, at jeg er god til mit arbejde. Jeg har tillid til og derfor også erfaret, at jeg altid er godt booket, og lever godt og trygt af min forretning, fordi jeg bidrager med dybdegående værdi til menneskers liv. Dette gør jeg på mange vigtige livsområder, både i gode tider og i krisetider. Og når jeg har tillid til det, så er det dét der sker. Så er det det jeg manifesterer.

Mit vendepunkt fra lavt selvværd og rollen som ‘den grimme ælling’ kom i momenter. Men kom især da jeg begyndte at blive set rigtigt. Via genkendelse i litteratur jeg læste. Via det at blive set og mødt og taget alvorligt af gode lærere og af gode terapeuter og medstuderende.

Der har været SÅ meget læring og værdi i det hele, så alt er og har været, lige som det skulle være.

Det har i mange år givet mig ro, at tro på at jeg som sjæl selv har valgt at lære nogle ting i dette liv, og at det er det jeg er igang med, hele livet, og at det hele kan komme, er kommet og kommer mig selv og andre til gode.

Jeg har arbejdet inderligt fokuseret og passioneret i min praksis, samtidig med at jeg har navigeret igennem personlige kriser:

Sorg over tabet af min kæreste og børnenes far.
Manglende tid til virkeligt at sørge og restituere, fordi livet bare skulle gå videre, med to små børn.
Stress og vedvarende belastning i at være alene forsørger, og mor til to børn, igennem hele deres opvækst.
Mobning jeg har været udsat for, på arbejdspladser, i pædagogfaget. Og på et onlineforløb, jeg deltog på for nogle år siden.
En fyrring fra et job, jeg virkeligt var overbelastet og stresset i – og selv burde have sagt fra i.
Krisen, min lille familie var i, da min datter omkring 16-års alderen var indlagt med en svær depression og atypisk spiseforstyrrelse, som psykiatrien til dels opgav, eller slap os i, på et meget kritisk tidspunkt. Og, at min datter og jeg så selv fandt en vej, godt støttet af andre vigtige voksne, som min datter havde eller fik en tryg tilknytning til.
Min egen anoreksi, som kom til overfladen igen, i samme periode.
Støtte til min lillebror, i en lang periode, efter 2010, hvor han havde sin første svære depression, og fik psykiatrisk behandling og var indlagt.
En periode med udbrændthed.
Finanskrisen.
Tabet af min lillebror, da han sidste år, på grund af bipolar lidelse begik selvmord.
Parforholdskriser og -udfordringer.

I alle årene har jeg ikke forestillet mig andet, end at jeg selvfølgeligt fortsatte mit arbejde med klienter i klinikken, fordi det giver mening, for mig, og for andre; det bidrag jeg yder her.

Der er og har været dyb og vigtig læring, i alle mine egne udfordringer. Jeg har simpelthen lært mig at finde GULDET i selv de største smerter, kriser og udfordringer i livet. Andet giver ikke mening, i min verden. Og det er også noget af det jeg lærer fra mig i klinikken. At se og finde GULDET, og lære og udvikle sig igennem de største udfordringer i livet. Og ikke gå ned med det. Det giver SÅ meget mening og SÅ meget værdi, både til mig selv og andre.

Det vi fokuserer på, og ser for os, vokser.

Så vær, på en mild og venlig måde, bevidst opmærksom på, at det du forestiller dig og fokuserer på, nærer og beriger dig og verden omkring dig.

Sidste år, dagen før min lillebrors begravelse, sad jeg som så ofte, ja dagligt i min verden, på mine klientarbejdsdage i klinikken, i en nærværende, fortrolig, intensiv, for klienterne dybt healende og positivt forandrende familieterapi.

På et tidspunkt i denne familiesession, handlede samtalen om bekymringstanker, som gik ud på, at faren i familien havde tendens til bekymringstænkning, og at datteren havde samme tendens. Det handlede om at datteren var bekymret for at hendes lille datter, også skulle blive præget af bekymringer. Og med rette, kan man sige. For vores børn og børnebørn lærer og spejler sig jo helt naturligt os voksne – bevidst og ubevidst.

Jeg har igennem mange år opbygget en ekspertise blandt andet i, at reducere eller helt slette bekymringstænkning. Jeg har haft stor succes med det hos mig selv. Og jeg har haft succes med det, med tusindvis af klienter i min praksis.

Så den dag, som var få dage efter at jeg havde fået beskeden om min lillebrors død. Hvor jeg netop havde været og var sammen med min familie omkring denne tragedie og afgørelse, han havde taget, og det chok det var, og savn det stadig er, med bevidstheden om (sat i baggrunden, hos mig, i klientsessionen), at i morgen skulle vi begrave min lillebror. BEGRAVE MiN LiLLEBROR. SÅ UViRKELiGT. SÅ UØNSKELiGT. Så smerteligt. Og SÅ meget min virklighed.

Og samtidig, og faktisk endnu mere, var og er det min virkelighed, hjemmevandt og som en fisk i vandet, at være med, at facilitere dybe individuelle og relationelle processer og samtaler med al verdens skønne, dybe, helt almindelige, helt på hver deres måde unikke, komplekse mennesker, med hver deres LiVSHiSTORiE og livsudfordring, i min klinik.

På et tidspunkt, mens vi i klinikken, under familiesessionen, snakkede om tendensen til bekymringstænkning. Som bekymrede familien. Valgte jeg ganske oprigtigt og naturligt at fremlægge, at … “Dét jo er noget man kan få hjælp til at reducere. Det er noget jeg hjælper og har hjulpet rigtig mange mennesker med igennem tiden.” Hvortil datteren, i familien, (som er i begyndelsen af 30’erne), lidt skeptisk (hvilket egentlig kom bag på mig, fordi hun ellers virkede tillidsfuld i relation til mig) spurgte: “Har du nogen sinde selv haft bekymringer -..?”
Hvortil jeg (og jeg bringer generelt i mine sessioner med klienter, kun oplevelser fra min private verden på banen, når jeg finder det virkeligt relevant, for klienten) svarede at: “Jeg ér netop i en familiekrise, i min egen familie. Og jeg har i øvrigt oplevet en del andre svære ting igennem livet. Så jo, jeg kender bestemt til at have bekymringer. Og jeg kender til at have lært at stoppe dem, så jeg ikke lader min hjerne køre i ring med dem, og tygge drøv på dem. Og få det skidt af dem.”

Dette er bare ét eksempel på at være i krise og være ramt selv, og samtidig at kunne rumme og facilitere andre menneskers healingsproces og frustrationer og bekymringer; at blive i en centrering, i et indre nul-punkt, i min indre krop, i min sjæls kerne.

Jeg fokusere på det jeg ønsker skal ske.

Ja, jeg lærte faktisk på psykoterapeutuddannelsen, at vi ofte er bedre og mere indfølende terapeuter, i perioder hvor vi selv er ramte. Dette oplever jeg bestemt er sandt, når bare jeg sørger for at tage omsorg for mig selv og min egen proces – først og fremmest. På den måde kan jeg give til andre fra en indre overflod.

I alle mulige og (umulige)situationer, har vi altid et valg: Enten at gå frygtens, bekymringernes, mistillidens vej eller at gå tillidens, mildhedens og kærlighedens vej.

Vi sætter, skaber og vedligeholder spor, af den vej vi vælger, fra øjeblik til øjeblik.

Det vi ser for det indre øje, forestiller os, tænker, er lige så virkeligt for vores underbevidsthed, som det vi oplever i den ydre verden.

Tanker påvirker vores hjerne, vores følelser, vores krop, vores handlinger og skaber vores virkelighed.

Jeg har engang, som teenager og som ung kvinde, tænkt de mest uhyggelige og selvdestruktive tanker, som jeg ikke vil gå nærmere ind på nu, men som opstod på baggrund af, at have oplevet at blive talt hårdt til, og ikke føle værdi, men uværdighed og lavt selvværd.

Jeg har igennem terapi fået dybt ind i mine celler, at jeg er værdifuld og dybt elskelig, lige som jeg er.

Jeg er lige som ‘den grimme ælling’ kommet til at se mig selv mere mildt og kærligt, gennem blid og intensiv psykoterapi, ved at blive set af milde og indfølende og forstående øjne, hvilket er dybt healende, og som står i kontrast til, i min barndom og ungdom at havde oplevet, i for høj grad, at blive set på af mors kritiske øjne.

Jeg har selv, overfor mig selv, og igennem alle mine år i klinikken, praktiseret det at se med milde, indfølende og forstående øjne, på mig selv og på mine mange klienter.

Igen og igen har jeg set menneskers skønhed træde frem, for øjnene af mig, som et lys og en klarhed indefra, som stille og roligt kommer til at gennemstråle og -strømme igennem den tyngde, tilbageholdthed, angst, krise, lave selvværd eller hvad end de kom med, og ønskede min hjælp til at forandre. Jo mere de via terapien og nærværet og i det at blive set og anerkendt og æret som dem de er, jo mere kommer de til at stråle, inde fra et sandt selvværd i dem.

Jeg er opmærksom på at jeg er så sensitiv og påvirkelig af toneleje, stemmeføring, kropssprog, mimik, adfærd, indstillinger, meninger, særligt i mine personlige tilknytningsforhold – som voksen, allermest i parforholdet.

Samtidig har jeg i mange år haft en stille og stærk robusthed i min væren, som bare ér – nærmest uanset hvad der sker.

Det er vi alle, mere eller mindre.

Det er vores børn.

Det er børn helt fra begyndelsen.

Og de og vi er blevet påvirket, helt fra begyndelsen af livet.

Af det vi har oplevet.

Af måden vi har oplevet det på.

Vores oplevelser efterlader spor i hjerne, krop, sind, sjæl, nervesystem, rummet, relationer.

Så lad os alle være bevidst opmærksomme på de spor vi sætter og efterlader, fra øjeblik til øjeblik.

I hverdagen og i krisetider.

I vores måde at tænke på.

Som påvirker vores følelser.

Vores hjerne.

Vores nervesystem.

Vores krop.

Vores celler.

Vores handlinger.

Vores relationer.

Vores væren i verden.

Vores vibrationer.

Vores spor i verden.

Fra sekund til sekund.

Skab nærende, smukke, livfulde, sunde, berigende øjeblikke i dit indre.

Så næres du selv sundt.

Så er det den energi og de vibrationer du bringer ud i rummet til dine kære og til verden.

Det samme sker, når vi frygter, bliver urolige, bekymrer os, og, og, og ..

Jeg vil ikke gå den vej med min energi. Den er der rigeligt af i medierne, i nyhederne, som jeg kun meget sjældent har set, igennem over 20 år.

I 1999 var jeg på en måneds intensiv spirituel terapeutuddannelse, i København, hos en amerikansk spirituel psykoterapeut, fra The Light Institute i USA.

Det var en meget både dybtgående, intensiv, højt vibrerende, for egoet dybt frustrerende, for sjælen og mit oprindelige sunde indre barn, dybt og højt opløftende, oplevelse og træning, meget meditativt, meget forbindende til underbevidsthedens spændende arkiv og fantastiske metaforer og forbindelser.

Efter den tid blev det at se og forholde mig til TV og nyheder, i sandhed en plage. Det belastede mig. Og støjede i mit univers, når fjernsynet blev tændt, når radioer gik.

I det at jeg levede alene med mine to små børn, kunne jeg regulere meget selv. Jeg kunne undgå TV mest muligt. Dog fik de lov til at se børnetime og andre børneprogrammer og film. På det tidspunkt, med min åbne og sensitive natur og sjæl og et såret indre barn, jeg var i dybdegående proces og organisk psykoterapeutisk healing med, var det i min verden nærmest et nødvendigt onde, at det fjernsyn skulle være tændt. Ligesom det skar og støjede i mit indre. Ligesom det skar i mit hjerte, når jeg ikke magtede at være med, og gå i en mere nærværende og rummelig dialog og nærvær med mine elskede to små børn.

Jeg magtede det ikke. Det var som at skulle trække et nærvær og en opmærksomhed ud af mig, hvilket jeg dybt og inderligt ønskede at kunne. Dette forstod jeg fagligt, pædagogisk og terapeutisk helt klart vigtigheden af. Noget, som jeg ikke selv havde fået tilstrækkeligt af, da jeg havde virkelig brug for det, og som jeg nu var igang med at få og få healet gennem dybdegående terapi og min organiske psykoterapiuddannelse.

Den balance i både at være alenemor til mine to små børn og, at være i en dyb healingsproces af mit indre barn, samtidig med nødvendigheden i at tjene penge, sørge for mad og hus og have og starte som selvstændig, samtidig med (i min verden, ofte drænende) vikarjobs i pædagogiske institutioner og i hjemmeplejen.

Men jeg er her med overskud i dag. Til de rette ting. Til det som nærer mig og andre.

Der sker det vi forestiller os mest.

Så jeg forestiller mig, og tuner ind på den energi i mig som er dybt nærværende, ren og blid og healende at være sammen med for både mig selv og andre, igen og igen. Uanset hvad der sker omkring mig.

Og, jeg sætter mine grænser og siger fra overfor det som dræner og trækker min energi ned. Der iblandt nyheder i medierne.

Jeg arbejder vedvarende med at sætte mine grænser og sige fra overfor adfærd og omstændigheder som ikke nærer mig, og går efter positive energier i mit liv.

Lad os hver især skabe en verden indefra, som nærer os selv og som nærer verden, ægte og autentisk.

Lad os skabe tillidspor og veje.

Det vi fokuserer på vokser.

Det vi forestiller os baner vi vej for sker.

Underbevidstheden hører ikke altid ordet ikke.

Så tænk det, forestil dig det, formuler det positivt, det du ønsker dig skal ske, nu og fremadrettet. Og gør det i nutid. Eksempel: “Jeg er ikke syg.” Erstattes med: “Jeg er sund og rask.”

Skab dit selvbillede og din fortsatte LiVSHiSTORiE lige som du ønsker dig den.

I tanke, følelse, krop, ord og handling.

Der sker det vi forestiller os mest, i vores indre og ydre liv, så vi kan lige så godt bruge vores energi på at skabe det gode i livet.

… både i hverdagen og i krisetider.

Vi har dybest set et bevidst valg, i nuet, fra øjeblik til øjeblik – fra sekund til sekund.

Det er det vi bliver trænet dybt og vedholdent i, gennem videnskabelig mindfulness træning, som du kan se mere om her: Mindfulness

Kærligst
Cetrine ❤