Sensitiv, sårbar & SÅ SEJ i ét
Skab dit liv på selvvalgte værdier – der findes kun én dig – og du er her så kort tid.
Hvad skal dit liv virkeligt handle om – nu – den korte tid du er her?
Hvilke spor vil du sætte? Hvilke aftryk på verdenen? Hvad drømmer du virkeligt om? Pludseligt er det for sent!
Jeg ved det – du ved det.
Jeg var der for mange år tilbage – min mand – mine to små (2 år og 9 mdr.) børns far døde – lige pludseligt døde – druknede – lige efter at han havde fået opfyldt sin store drøm og passion – at lære at dykke, at blive dykker i Søværnet, hvor han arbejdede.
Han var blot 28 år – jeg var blot 25 år. Vi var lige blevet forældre – til ’alle vores børn’, som han sagde – det blev alle vores børn. To i dag skønne, skønne, dygtige, kloge, selvstændige unge mennesker – på snart samme alder (22 og 24 år), som vi havde, deres far Morten og jeg – den gang!
Tiden går – vi ved virkeligt aldrig, hvor længe vi er her. Vi ved at det slutter en dag – før eller siden.
Så hvad skal dit dyrebare liv handle om – hvis det virkeligt skal give mening – den korte tid du er her? Og handler du på det?
Jeg er klar til at støtte dig i din proces – jeg har i den grad gået vejen selv – fra vildt sårbar, sensitiv m.m.m. og jeg har fundet mine styrker og en SÅ meningsfuld vej at gå i alt det som engang virkede så meningsløst og uendeligt svært at overkomme.
Kærligst
Cetrine