Glimt fra aftensmad og kærestesnak, også når tingene imellem os kan være udfordrende.
To mennesker, er to verdener, som naturligt har forskellige behov og grænser, viden, fagligheder, erfaringer og livshistorier.
Og hvordan noget helst skal landes i ro, og ikke i konfliktoptrapning, i rummet imellem os, også når behovene ikke nødvendigvis kan opfyldes her og nu, men kræver tålmodighed, tillid og stræk og gensidig forståelse.
En balancegang vi øver os i og udvikler os med at mestre sammen, og hver for sig, i vores relation, fra hver vores forskellige verdener.
Efter endnu en dybt betydningsfuld og meningsfuld arbejdsdag, i min verden, med dejlige klienter online og i min klinik.
Hvor mit vigtigste værktøj jo er mig selv, med min faglighed, mine erfaringer, min sensitivitet, min sanselighed, mit nærvær, min intuition, min klarhed, min indføling, min væren og gøren, m.m.
Det rum jeg skaber her er altid nærende og nærværende, også for mig selv, på baggrund af tilgange som virker, når de anvendes og som over tid, er naturligt integrerede i min måde at være på, som menneske og i det terapeutiske rum.
Og måden jeg har det på og bruger min tid, også når jeg har fri eller har pauser i min arbejdsdag, er afgørende vigtig for min trivsel, min energi, mit overskud og mit arbejde. Lige som det er det, på din måde, for dig, bevidst og ubevidst.
Det er fra øjeblik til øjeblik vigtigt, for min trivsel, som for din, for mit mest værdifulde værktøj i mit arbejde, som er mig, lige som du er det på din måde, i din verden; at være bevidst opmærksom på at det jeg foretager mig er mest muligt nærende og ikke drænende: i tanke, i ord, i stemning, i følelse, bevægelse, intention, i handling, i krop, mimik og sjæl, i nærvær, i relationen med den anden, og i kendskabet til og indfølingen med mig selv og den anden.
Og i behovet for tilstrækkelig alene tid, som introvert og sensitiv natur, som jeg er. For ikke at skabe uhensigtsmæssig stress.
Balancegang i relationen og individuelt, som mærkbart styrkes af vedvarende dybdegående psykoterapeutisk selvindsigt, mindfulnesstræning, bevidst nærvær, vedholdenhed med daglig værdsættende og anerkendende dialog i parforholdet. Og ønsker om at ville det gode, milde og kærlige i livet, også når udfordringerne, ved forskelligheder i behov, presser sig på.
Kan på nogle måder sammenlignes med at danse bevidst i livet. At danse bevidst sammen og hver for sig i parforholdet. Og at lære og at øve sig i at danse mere og mere nuanceret og smukt. Så hver især får og tager og giver plads til at bevæge sig frit og balanceret og stærkt og modigt, kærligt, selvansvarligt og respektfuldt. Og at undgå at træde ind over den andens grænser, når det er uønsket, og sige kærligt undskyld, når man bliver opmærksom på at man træder uhensigtsmæssigt ind over den andens grænser, og egne grænser, alligevel. Og uden at det var det man ville.
En lille deling af nogle af mine refleksioner, lige nu. Som kunne være langt mere klare. Og som ikke er det, fordi selv som erfaren terapeut, kan det være udfordrende at være i en periode i mit eget parforhold, hvor dialogen både er bedre end nogen sinde, på baggrund af de værdifulde værktøjer jeg fra min faglige og personlige værktøjskasse har bragt ind. Og som min kæreste har taget imod, og i stigende grad tager til sig, med stigende anvendelighed og taknemmelighed, både i vores og andre relationer. Og som også udspringer af, i vores relation, et behov for mere klar og anerkendende kommunikation og tagen ansvar for egne behov og grænsesætning, sådan at manglen på samme ikke kommer til at forårsage, fra et bevidst opmærksomt perspektiv, unødvendig stress, pres, frustration, drama og konflikter.
Hvor ér jeg taknemmelig for den vej jeg tidligt i livet blev ansporet til at gå og valgte at gå, på grund af forskellige svære udfordringer, og ud i, som ung og voksen at være dybt interesseret i og passioneret for holistisk at forstå psykologien i, hvad foregår der inde i mig, og inde i andre, og i relationerne imellem os.
Den interesse, som både var nødvendig, for at begribe mig selv og andre, og skabe en bedre trivsel, i mit sensitive system, har i mange år jo også været min passion og mit levebrød.
Ja helt essentielle livslæringer, livslektier og livsgaver. Fordi jeg valgte at lære og forstå, og investere rigtig meget tid og liv og penge i at lære og udvikle og uddanne mig og se og give livsgaverne videre. Og ikke at lade udfordrende omstændigheder overmande mig.
Livsvalg og muligheder og livslektioner vi alle har og får, på hver vores unikke måder, fordi vi er sjæle med ubevidste og bevidste livsformål der er blevet født.
Jeg elsker hver eneste arbejdsdag, at facilitere dybdegående processer hvor andre mennesker finder mere og mere ind til øget bevidsthed om hvem de er, sådan at de også bidrager fra det bedste i dem og lærer at håndtere sårbare og udfordrende tilstande og omstændigheder og relationer, på nærende, udviklende og holistisk opbyggende måder.
Og at være redskab for at facilitere den slags processer, kræver at jeg vedvarende er bevidst opmærksom på at det jeg er en del af, bedst muligt nærer mig, på alle planer. Og at jeg selvkærligt og menneskekærligt ikke lader mit fine instrument, som er mig, overbelaste.
Og sådan må det også være, bevidst og ubevidst, på dine måder for dig.
Kærligst
Cetrine ❤