Det er min virksomheds (som er ‘et af mine hjertebørns’) 18 års fødselsdag i dag – d. 1. oktober 2017.
Jeg startede klinikken i 1999 i husets nok mindste og i hvert fald bageste rum. Som jeg fik malet og istandsat. Med mine dengang kære to små børn omkring mig. Jeg var passioneret dengang som nu for mit fag, som psykoterapeut. Og der var virkelig nok at se til og gøre, som alenemor – i det hele taget.
Og det var ikke sjældent at jeg blev mødt med af folk omkring mig ‘om jeg nu troede at det kunne gå ..’ Det vidste jeg jo ikke men jeg ville sådan set ikke andet – rent erhvervsmæssigt ( – som også er en stor del af min personlighed).
Et par år efter da jeg fik brug for mere plads flyttede jeg klinikken ind i en af husets 2 stuer (der hvor jeg i dag har mit administrative kontor). Så blev det lidt mere trangt med pladsen til det private. Men jeg synes at jeg med mine børn har fået det til at fungere rigtig fint med min arbejdsplads og vores familieliv under samme tag. Der er både begrænsninger i det (som at skulle være lidt stille på 1. salen, når mor arbejdede) og masser af fordele ved at jeg var hjemme, når jeg arbejdede. De første 7 år havde jeg også on and off job ude, som pædagog og i hjemmeplejen, mens jeg sideløbende byggede min forretning op, med klienter i min praksis.
I 2006 gik jeg fuldtids selvstændig. Jeg fik under en ferie på Island, der hvor jeg mødte børnenes far i 1988 ( – så det var helt særligt og berørende at være der i Reykjavik igen (denne gang 15 dage) – nu med mine/vores – (deres far druknede i 1994) to teenagere). Denne rejse tilbage til vores lille families oprindelsesdages sted – og den intensive tid og væren med mine børn – gjorde at jeg mærkede og reflekterede mere intenst over – hvad der egentlig er vigtigt. Og jeg kom frem til at jeg skulle fokusere på at bruge min tid med mine børn og på min virksomhed. Og det viste sig straks herefter, at det så begyndte at gå endnu bedre for min virksomhed. Et levende bevis på at det som vi retter vores opmærksomhed på og plejer med vedholdenhed – det vokser.
I 2013, da den yngste af mine to børn flyttede hjemmefra, begyndte jeg faktisk dagen efter at få gravet ud til og begyndte byggeriet af min nuværende kliniks rammer, den tilbygning som jeg stort set hver hverdag (når jeg ikke holder fri) mødes med flere klienter i om dagen.
En forbedring af min kliniks rammer som jeg længe havde drømt om, visualiseret og tegnet. Og nu var nogle rigtig gode håndværkere også blevet involveret.
Det var bare en lille del af min kliniks historie, her på dens 18 års fødselsdag. Hvor jeg også har arbejdet lidt på nogle mere subtile justeringer på den OG været sammen med mine børn, barnebarn og forældre til familiefødselsdag og uddannelsesfejring af min svigersøn.
Hjertestenen på billedet hedder en Citrin og den fik jeg i gave i fredags, af min kære uddannelsesleder, på den efteruddannelse jeg afsluttede i fredags.
Kærligst
Cetrine