“Jeg ville gerne have vidst, at det hele nok skulle gå …”
Sidste fredag, talte min gode kollega, Psykoterapeut MPF Line Bundgaard-Poulsen og jeg sammen. Det er blevet til en podcast: Link til podcast 
Line skriver:
“Så har jeg et nyt afsnit ude på min podcastserie “EFTER LADT”.
Denne gang er det SAM-tale om vores oplevelser. Det vil sige, jeg bidrager med mere fra eget liv, end jeg plejer.
”Livet har lært mig at i de største sårbarheder, smerter og skrøbeligheder – findes i sandhed også afsættet til vores største styrker og bidrag til verden.”
Sætningen fra Cetrine, der mistede sin mand og børnenes far meget pludseligt for 30 år siden, folder sig så fint ud i denne samtale, hvor vi taler om at sætte af i et rystet liv, om hvad der har hjulpet os til et væsentligt sceneskift, mens sorgen buldrede afsted og vi fra den ene dag til den anden stod alene med 2 små børn i et for altid forandret liv.
Vi taler om hvilken hjælp, professionel som privat, der var brugbar. Om at være den mor, der kommer til at råbe lige vel højt og kaste med mad og dækjern, når det hele blev for voldsomt at være i.
Vi taler om det, vi gerne ville have vidst for henholdsvis 20 og 30 år siden og om den omsorg, der er så vigtig at give sig selv i forsøget på at være både mor og far på samme tid.
Lyt gerne med ved at følge linket her: Link til podcast og del gerne, hvor det måtte give mening ❤️

Lyt med her: Link til podcast med Line og Cetrine.