Morgen-refleksioner, på min afdøde mands fødselsdag ..

Han kunne være blevet 52 år i dag. Han nåede kun at blive 28 år, p.g.a. hans drukneulykke, som dykker i Søværnet.

I sidste uge blev jeg vidende om en meget kær klients pludselige død, som rører mit hjerte dybt.

Var lige så nærværende og fuld af liv – og er her så pludseligt ikke mere.

Den uigenkaldelige død.

Det ubegribelige – og også meget håndgribelige i – aldrig mere at kunne række ud efter, holde om, kramme, kysse, netop den, som ikke længere er i blandt os, fysisk.

Det evige nærvær i troen på et evigt nærvær – på sjæleplan – som altid er, og altid vil være.

Mit hjerte, min krop, mit sind og min sjæl er varm og rolig – i tillid til at alt er som det skal være – ellers ville det ikke være – som det er.

Og så er konfrontationen med døden, for mig – altid – en påmindelse om at være i livet – og bringe det ind i livet vi ønsker os – og værdsætte – alt det der er at elske og sætte pris på – samt bidrage med det som vi ønsker at bidrage med – den korte tid vi er her.