|
PARTERAPI
HJÆLPER JER FRA KONFLIKT OG TILBAGEVENDENDE
FRUSTRATIONER
til ny udvikling af nærvær og tillid
Der skal arbejdes for at bevare et kærligt, levende og respektfuldt parforhold!
Og værktøjerne kan I få gennem et parterapiforløb.
Kan du/I svare bekræftende på bare ét af følgende
spørgsmål:
- Er der krise i parforholdet?
- Er hverdagen præget af misforståelser, skænderier og frustration?
- Har I problemer i relation til børnene?
- Længes du efter mere nærvær og dybde med din partner?
- Har I brug for at blive bedre til at kommunikere?
- Vil I finde nye konstruktive måder at løse jeres konflikter
på?
- Ønsker I at arbejde med jeres forhold og hvordan I kan
genfinde nærheden og de varme følelser igen?
Så er der konstruktive værktøjer at lære gennem parterapi!
Det er aldrig for sent at få et godt parforhold
I mange parforhold mangler det liv og den glæde og nærhed, som kendetegner et godt og varmt parforhold - gnisten er væk, og parforholdet er følelsesmæssigt dødt, eller hverdagen fyldt med arbejde og praktiske gøremål - så der knap findes tid til kontakt og nærvær.
Der kan opstå problemer i forbindelse med forskellige opfattelser af, hvordan man skal få hverdagen og parforholdet til at fungere, fx i forhold til børneopdragelse, seksualitet, behovet for afstand og nærhed ... m.v. Hvis de samme problemer dukker op igen og igen, uden at blive løst, kan de efterhånden føles ubærlige.
Bag problemerne ligger der næsten altid manglende forståelse af hinanden og manglende indlevelse i hinandens verden.
Ofte er begge ulykkelige over konflikter og magtkampe, men ved ikke, hvad der skal til for at forandre det.
Hver for sig er begge måske tilbøjelige til at placere årsagen til
fustrationen hos den anden.
Det er bare ikke personerne, men måden at være sammen på, kommunikationen og samspillet der skal ændres, for igen at få gnisten til at springe.
Varmen og nærheden kommer frem, når der opstår forståelse og indføling.
Et trygt parforhold er et godt rum at være i - for både voksne og børn, og det beskytter mod stress.
En god dialog er stressreducerende og fremmer livsglæde og gnisten i forholdet.
Parterapi er til par, som vil arbejde med at gøre deres parforhold til et tæt, trygt og rart sted at være.
Vil I arbejde med jeres forhold og hvordan I kan genfinde nærheden og de varme følelser igen? - så har jeg værktøjerne !
Vil I... ?
Lytte til hinanden? Anerkende og nyde hinandens forskelligheder? Finde nye konstruktive måder at løse jeres konflikter på?
Jeg tror på at alle mennesker gør deres bedste. Dybest set vil vi alle gerne elskes og anerkendes af hinanden, og vi har især brug for det af vores nærmeste.
Nogen gange støder vi hinanden væk med vores reaktioner, fx irritation, kritik, vrede, kulde, bortvendthed, sorg m.m.
Det kan være svært at finde de positive sider frem midt i vores reaktioner. Reaktioner, som vi alle har vores gode grunde til at have.
Parterapi er et timeout, hvor der samtales på en måde, der fremmer kærlighed og forståelse parret imellem.
Sådan foregår parterapi :
I det følgende fortæller jeg lidt om fremgangsmåden, når I kommer til parsamtaler i min praksis.
Der arbejdes primært med relationen parterne imellem.
Jeg arbejder ud fra lysten og viljen til at få et bedre parforhold/ en bedre relation. Og få brudt med uhensigtsmæssige og gamle vaner.
Den grundtanke jeg arbejder ud fra, er betydningen af at blive anerkendt og værdsat som den man er af sin partner som forudsætning for at kunne forandre sig. Derfor begynder samtalerne med at lytte til det hinanden har på hjerte.
Vi begynder at tale sammen, det vil sige, når fx manden fortæller om sin oplevelse af problemerne i forholdet eller om andre ting, så forsøger partneren at lytte og hun genfortæller det hun har hørt så ordret som muligt; det er dog ingen hukommelsesøvelse; det, det går ud på er at fortælle sin partner, hvad hun har hørt ham sige. Han får mulighed for at høre sine ord igen, og mærke om det var sådan han sagde og om han fik sagt det hele: manden uddyber sine tanker indtil han kan mærke at han har fortalt det han havde på hjerte lige nu. På den måde kommer parret i dialogen dybere i deres fortælling til hinanden ved at de skiftes til at lytte intenst, og de får mere indsigt i hinanden og hinandens historie.
Forskning bag metoden
Metoden, som er Imago Relationsfokuseret Terapi, bygger på viden om og forskning i relationer og tilknytning.
Forskningen viser, at vores selv og selvoplevelse bliver til og udvikles igennem kontakten med betydningsfulde andre i vores liv, også når vi er voksne. Partneren i vores parforhold bliver naturligt den betydningsfulde person i vores voksne liv - for et barn er den betydningsfulde person forældren eller anden central voksen i barnets liv.
Udvikling af selvet - en udvikling, som sker hele livet - støttes ved at man som person bliver vist interesse, en interesse, som kommer til udtryk i terapien ved virkelig at ønske at forstå den anden, og ved at vise partneren anerkendelse og indføling - og det er det, spejling, det vil sige lytten og genfortælling, går ud på.
Formålet er også at øge fornemmelsen for og accepten af forskelligheden mellem os som partnere. Vi tænker måske, at vi ved, hvad den anden vil sige og mener. Men ofte er det vores egen fortolkning - og den kommer let til at stå i vejen for virkelig at høre hvad partneren siger og mener.
Træning og øvelse Det er vigtigt at øve og træne i dialog hjemme imellem sessionerne i parterapi - det er fordi vi alt for let falder tilbage i vores fortolkninger - især dem der hører til i 'kampzonen' mellem os og vores partner. Sådan en kampzone findes der hvor begge parter er sårbare, og er der hvor konflikterne opstår - og så kan mange gode viljer om et bedre parforhold let få ben at gå på.
Det er derfor vigtigt med 'øvelser', der træner os i at være i et andet og mere og mere bevidst felt med hinanden, også når vi er sårbare. Et felt, hvor vi er opmærksomme på det den anden siger, gør og ønsker - uafhængigt af vores egne tanker, følelser og ønsker, lige her og nu.
Forskningen viser at det har betydning for et parforhold at én negativ situation opvejes af 5 positive situationer i forholdet.
Deri ligger som vi alle godt ved, men måske har svært ved at føre ud i praksis, at der skal arbejdes for at bevare et kærligt og respektfuldt partnerskab. Ligegyldighed, tilbagetrækning og holdningen med at 'det går nok' er selvsagt ikke gode venner af det langvarige intime forhold.
Parterapien har som formål at øge bevidstheden om disse ting og konkret at blive bedre til at lytte til hinanden.
Når vi falder tilbage i negative mønstre sker det ikke fordi der noget galt med nogen af os, men fordi vi er skruet sådan sammen at vi uden at ville det kommer til at forsvare os.
Vi kan ikke forstå hvad der sker, men pludselig er vi midt i konflikten. Det er let at sige det er den andens skyld, den anden misforstod eller sådan noget lignende. Men begge parter i et forhold har et lige stort ansvar for at hjælpe til med at få den negative situation vendt til en positiv.
Redskabet hertil er det man kan få i parterapien.
Det er dog en forandring der koster at turde vise sårbarhed, vise hvad man er bange for, hvad man frygter vil ske osv. - turde, som par, at vise sig selv som hele mennesker.
Nogle af de sider vi har, kender vi ikke helt selv til, og parterapien hjælper os til at lære os selv bedre at kende i relationen til vores partner.
Prøv at lav et tanke eksperiment: Gå i fantasien tilbage til da I mødte hinanden og var forelskede. Hvad gjorde i for hinanden der? Var I andre personer dengang? Nej, men det vi gør, når vi er forelskede er at vi tænker positivt om den anden, og vi gør alt for at den anden skal blive glad og lykkelig.
Kærlighed, parforhold og terapi rummer mulighed for, at vi som mennesker oplever de største glæder såvel som de største sorger.
Dele af kroppen og følelseslivet, som man ikke før har oplevet, kan blive vækket til live, når man kommer tæt på og rører hinanden dybt.
Parterapi er en hjælp til at skabe dybde, nærvær og kontakt i parforholdet.
Der arbejdes med respekt for begges forskellighed og egenart som mennesker.
Parterapi kan med stort udbytte bruges forebyggende, inden problemerne opstår, for at intensivere kvaliteter som dybde, nærvær, samhørighed, glæde og kærlighed i forholdet.
Rammerne i metoden skaber plads til hinanden til at være lydhøre og tage ansvar for sig selv. For der skal mere end kærlighed til et godt parforhold. Det kræver også evner til at leve sammen at få det til at fungere.
Når problemer opstår, kan det være en stor tilfredsstillelse at udvikle evnen til samliv i stedet for at afvikle parforholdet.
Indlevelse, forståelse og klar kommunikation kan løse og forebygge mange tilsyneladende uløselige problemer og give mulighed for at leve mere afklaret med det, der ikke kan ændres.
Som et billede på parforholdet, kan det sammenlignes med bilen eller boligen: det er bedre at vedligeholde, pleje og reparere, ved at gøre brug af mekanikeren eller VVS-manden, når noget knirker eller drypper, end at vente til det er brudt sammen !
Velkommen til parterapi.
|